Fyns Politi efterlyser 44-årige Tena Windelev fra Odense, som har været forsvundet siden sidste lørdag.
Hendes familie og venner har ikke set hende siden 8. juni, og sidste kontakt med hendes mobiltelefon var 10. juni.
12. juni modtog Tena Windelevs pårørende en mail fra hendes computer, men mailen indikerede intet om, at der skulle være noget galt.
Fyns Politi leder ikke mere med hunde efter kvinden, men arbejder videre med sagen for fuld tryk rent efterforskningsmæssigt.
- Vi har afprøvet de muligheder, som der er. Nu håber vi på, at offentligheden kan hjælp os, siger vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Pedersen, til bt.dk.
Politiet har ingen tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse og regner med, at Tena Windelev har forladt sit hjem af egen fri vilje.
- Vi kan naturligvis ikke udelukke noget på nuværende tidspunkt, men vi har ingen indikationer på, at der skulle være sket noget kriminelt, siger vagtchefen.
Tena Windelev er 175 centimeter høj og spinkel af bygning. Hun har lyst, halvlangt hår og bærer briller.
Hun er tidligere alkoholiker, og tilknyttet en støtteordning i Odense Kommune, men politiet mener ikke, at hendes forsvinden har noget med hendes tidligere misbrug at gøre.
Fyns Politi hører gerne fra folk, der har oplysninger i sagen på telefon 114.
BNB