Dykkere har mandag formiddag bjærget et lig ud for Juelsminde i Østjylland. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Politiet har fundet en druknet person cirka 500 meter ud for Juelsminde Havn, efter at en sejlende så liget og meldte det til politiet.

Politi og redningsmandskab arbejder nu på at identificere vedkommende.

Ifølge TV2 Syd er der tale om en af de to 18-årige unge mænd, Jacob og Rasmus, som for 14 dage blev meldt savnet på havet efter at være sejlet ud i en gummibåd. Søværnets Operative Kommando indstillede efter flere dage eftersøgningen af de to unge mænd, der sejlede ud for at møde en kammerat cirka fire kilometer vest for Juelsminde.

Sydøstjyllands Politi kan dog ikke bekræfte, at den druknede, som mandag er bjærget, er en af de to 18-årige.

BNB