Det er den 21-årige Jonas Hedegaard Hansen, der har været forsvundet siden lørdag 7. marts, der torsdag morgen blev fundet død i Storåen ved Idom, der ligger uden for Holstebro.

Det har de retsmedicinske undersøgelser slået fast, oplyser Lokalpolitiet i Holstebro.

Vicepolitiinspektør Allan Laustsen oplyser, at der ikke er tegn på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, og derfor må det betragtes som en tragisk ulykke.

Jonas Hedegaard Hansen forsvandt fra Holstebros midtby, da han var i byen med nogle venner. Eftersøgningen har været massiv fra både politi og private, men den unge soldat blev først fundet torsdag morgen af en lystfisker.

Familien er underrettet.

BNB