I programmet efterlyste politiet således en gerningsmand, som med tre stjålne dankort havde købt for mere end en halv million kroner. Manden havde foretaget indkøb i Aalborg, Aarhus, Skanderborg, Horsens, Vejle og Kolding.

- Efterlysningen gav cirka 20 henvendelser og blandt dem så konkrete oplysninger, at gerningsmanden nu er identificeret og anholdt, oplyser politikommissær Vagn Martinussen fra Østjyllands politi.

Den anholdte, en 37-årig mand fra Aarhus, blev taget af politiet tirsdag formiddag, og der skal nu tages stilling til, hvorvidt han skal fremstilles i grundlovsforhør.

BNB