- Vi mener, manden er kørt ned bag den øde gård for at skjule sig og forøve overfaldet, og det er ikke ret langt fra pigens bopæl. Bilen har derfor hele tiden befundet sig på Longvej, og han har også sat hende af på Longvej, hvor én strip er fundet, siger Henrik Justesen.
- Gerningsstedet er stadig bilen, for hun har ikke været ude af bilen, men bilen har formodentlig holdt deroppe, siger han og tilføjer:
Også i rabatten på det sted, hvor pigen senere blev sat af, har politiet fundet endnu en strip, der svarer til dem fra Longvej.
- Der er desværre ikke fundet DNA på stripsene.
Heller ikke den 11-årige pige, der blev bortført og misbrugt godt og vel 14 dage tidligere, kørte ifølge politiet ret langt, før gerningsmanden forgreb sig på hende.
- Vi mener, at han er kørt ned for enden af Balvej helt ned til vandet. Men vi har ikke nogen 100 procent klar formodning.
Det, at begge overgreb er foregået ved højlys da så tæt på pigernes bopæl mener politiet, fortæller en hel del om gerningsmanden.
- Det tyder på en kold gerningsmand, der måske gerne vil opdages.
Indtil nu har Fyns Politi taget mundskrab på omkring 70 mænd, som man lige nu er i fuld gang med at analysere.
- Det er mænd, som folk har tippet os om, fordi de kan være interessante af den ene eller anden grund, siger Henrik Justesen og tilføjer, at det ikke er sjovt at være fynsk mand med en rød bil i øjeblikket.