En 60-årig mand og en 54-årig kvinde er tiltalt for at have udøvet grov vold, vanrøgt, trusler og frihedsberøvelse mod deres plejebørn gennem en periode på 20 år. Den i dag 26-årige mand opholdte sig hos parret i perioden 1990-1996 fra han var fem til han var 11 år gammel.

Her blev han ifølge eget udsagn udsat for både vold og frihedsberøvelse.

Vidnet fortalte, at da han og hans tre år yngre søster blev anbragt hos parret, boede de i Gladsaxe. Det første, han husker, er, at den 60-årige mandlige tiltalte presser hans hoved ned i en hundelort og truer ham med at smide ham ind i buret til hunden.

Da familien flyttede til Mern, blev han først glad over at bo et sted med en stor have, hvor de kunne løbe og lege. I begyndelsen blev de to søskende behandlet som de andre børn, men efter et år blev de flyttet et værelse i ejendommens førstesal. Gradvist tog mishandlingen og indespærringen til.

LÆS OGSÅ: {embedded type="node/" id="18214827"}

Der blev banket en plade for vinduet i værelset og døren blev sommetider låst udefra. Ifølge vidnet, kom børnene kun ud og lege, når der var gæster. Han begyndte på Mern Skole, men efter to måneder tog plejeforældrene ham ud.

I stedet fik han hjemmeopgaver, som det var op til ham selv at løse uden hjælp fra plejeforældrene. Børnene havde intet legetøj, men fik udleveret ting til at tegne med. Den 26-årige fortalte, at han som barn holdte meget af at tegne, men somme tider måtte han spise sine tegninger, fordi han ikke fik nok mad.

Sommetider fik de to søskende kun mad hver tredje dag, og gemte derfor madrester i sølvpapir, så de havde mad til senere. Når forrådet slap op spiste de toiletpapir og sider der var revet ud af bøger.

Vidnet indrømmede også blankt, at han engang i skolen stjal en anden elevs mad fordi han var sulten. Samtidig med at han var sulten og underernæret blev han jævnligt udsat for mishandling af sin i dag 60-årige plejefar.

LÆS OGSÅ: 

Mishandlingen bestod af lussinger, der var så hårde, at han faldt i gulvet. Bagefter blev han rejst op og fik en ny lussing.

Vidnet forklarede, at han sommetider fik 15 af den slags lussinger. Andre gange blev han løftet op og kastet hårdt ned i gulvet. Da han sammen med sin søster blev sat til at luge ukrudt, kastede plejefaderen ham ind i nogle brændenæller og gav ham besked om at blive liggende.

På et tidspunkt installerede familien et badekar på førstesalen, hvor plejebørnene boede. Det brugte plejefaderen til at holde hans hoved under vand, så han ikke kunne få luft. Plejefaderen sluttede som regel mishandlingen af med at spule børnene med iskoldt vand. Børnene blev også sendt ud og løbe på gårdspladsen, sommetider i regnvejr og uden tøj på.

En enkelt gang blev hunden sat efter ham og bed ham i knæet. Vidnet gentog også sin søsters forklaring om, at de blev tvunget til at holde om et stødhegn.

- Vi skulle holde fast indtil det snurrede i hele kroppen, sagde den 26-årige mand i retten. Når plejefaderen var færdig med slå børnene, trak han dem ifølge vidnet ud i grisestalden, hvor han overspulede dem med koldt vand. Bagefter gik børnene frysende rundt og spiste grisenes mad.

LÆS OGSÅ: 

- Det var gammelt mad med mug på. Jeg fik opkastfornemmelser, når jeg spiste det. Men jeg spiste det alligevel. Da anklageren spurgte, om plejeforældrene vidste, at de spiste grisenes mad svarede vidnet:

- Nej, for man var bange for, at man heller ikke måtte spise det. Trods sin hårde opvækst er den 26-årige mand kommet videre med sit liv og har i dag et job og en god uddannelse.

Selv efter opholdet hos plejefamilien var ophørt fortsatte han i et stykke tid med at hamstre mad og tage store portioner, fordi han stadig var bange for ikke at få mad.

Det er han nu holdt op med.

En person fra kommunen kom af og til på besøg, men de to søskende turde ikke sige noget.

På et tidspunkt kom der en anden person fra kommunen, som spurgte hvorfor der var en træplade for vinduet. Forklaringen fra plejefaderen lød, at det var for at holde på varmen.

Da han spurgte, hvorfor der var lås på ydersiden af døren, blev der helt stille, forklarede den 26-årige.