Deres 93-årige mor, Iris Viola Petersen, bor i en beskyttet bolig på Rosenborgcentret i det indre København. Her har hun siden 1992 haft sine egne møbler i sin stue og det tilhørende kammer.

Men på et møde med plejehjemmet 21. december sidste år fik hendes sønner besked på, at hendes egne møbler skulle fjernes. De ansatte kunne nemlig ikke komme rundt om hendes seng og dermed give hende den nødvendige pleje.

Med arbejdsmiljøloven i ryggen forlangte personalet, at hendes møbler skulle opmagasineres på hjemmets loft.

Mogens og Svend Ingerslev var selvfølgelig ikke interesseret i, at deres mors personlige ting, som hun har samlet gennem et langt liv, skulle væk.

Så de nægtede at give tilladelse til, at tingene blev fjernet.

Den 6. januar i år modtog de så et nyt brev fra plejehjemmet.

"Hvis den forestående boligændring skaber problemer, ser vi os nødsaget til at søge om offentligt værgemål til fru Ingerslev," skriver Gurli Kjærsgaard fra plejehjemmet.

Det betyder, at plejehjemmet vil umyndiggøre Iris Viola Petersen og overtage den totale kontrol over hendes dispositioner.

I yderste konsekvens kan hjemmet - hvis den offentlige værge træder i kraft - nægte hendes sønner og børnebørn at se hende.

"Det er en meget mærkelig trussel.

Jeg talte med formanden for Ældrerådet i Indre By, Frank Hansen, der undrede sig over det med offentlig værge.

Normalt er det noget, man kun gør ved ældre mennesker, der ikke har familie, og som ikke er ved sine fulde fem," siger Mogens Ingerslev.

Han og broderen Svend er harme over, at plejehjemmet på den måde forsøger at true dem til at handle mod deres mors interesser.

"Det er modbydeligt. De kan bare lave offentligt værge uden vores accept. De lukker munden på os ved det.

Og truslen står der jo stadig. Vi ved jo ikke, om de har søgt om det," siger Svend Ingerslev.

Plejehjemmets arrogance overfor familien understreges af et nyt brev, Svend og Mogens modtog 12. januar.

"Jeg skal herved bekræfte modtagelsen af brev fra Mogens Ingerslev af 9.1.-2000 (hvor han protesterede mod beslutningen, red.) og meddele, at ommøbleringen i boligen er foretaget d.d. i samråd med fru Ingerslev," lød den kontante melding fra Gurli Kjærsgaard.

"Men jeg tror ikke, min mor var enig i beslutningen. Hun er meget ked af det og bliver ved med at sige "det er ikke mit hjem"," siger Mogens Ingerslev.

I dag står Iris' seng midt inde i stuen, og når hun har gæster, føler hun sig ubehageligt til mode over, at hendes seng står der til offentligt skue.

De fleste af hendes personlige ejendele er blevet sat op på loftet, hvor hun ikke har mulighed for at se dem.

"Det er modbydeligt at blive behandlet sådan. Men vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Det var derfor, vi kontaktede B.T. Nu håber vi, at vi kan komme i kontakt med en socialpolitisk ordfører, der vil tage vores sag," siger Mogens og Svend Ingerslev.

Gurli Kjærsgaard fra Rosenborgcentret ser ikke noget anstødeligt i, at plejehjemmet truer med at kræve offentligt værge, hvis ikke familien støtter hjemmets beslutning om at fjerne Iris' møbler.

"Vi har haft problemer med at komme igennem til familien. Der har været problemer med at overholde aftaler, og derfor blev vi nødt til at tage affære. Og offentligt værge er en af de muligheder, vi har," siger Gurli Kjærsgaard.

Det var hende, der skrev brevet om, at man ville søge om offentligt værge, hvis der opstod problemer i forhold til familien.

"Når jeg skrev det, var det fordi, familien kunne modsætte sig det og flytte hendes møbler tilbage til boligen."

Er det ikke at true?

"Nu har de intet gjort, så jeg vil selvfølgelig ikke søge om offentligt værge. Hun skal jo ikke umyndiggøres.

Men familien hindrede os i at passe vores arbejde. Hvis ikke hun skulle vanrøgte, var det nødvendigt," siger Gurli Kjærsgaard.