Plan om skærpet kurs overfor sortseere
Plan om skærpet kurs overfor sortseere
Plan om skærpet kurs overfor sortseere
Regeringen overvejer at skærpe kursen overfor sortseere. Så behøver licensen ikke vokse fem pct. årligt de næste fire år for at finansiere 1,8 mia. kr. ekstra til Danmarks Radio (DR) og TV 2. Regeringen vil sende girokort til alle virksomheder og husstande, incl. 170.000 sortseere, som skal underskrive en tro- og love-erklæring om, at de ikke har et radio- eller tv-apparat.
Det oplyste kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) ved dagens præsentation af regeringens udspil til et medieforlig for 2001-2004.
Hun har også kig på 420.000 registrerede virksomheder, som hverken betaler radio- eller tv-licens. Kun 70.000 virksomheder betaler licens, og flere har formentlig et radio- eller tv-apparat, mener kulturministeren. Hvis 170.000 husstande betalte farvelicens på 1516 kr., ville det årligt skaffe 257 mio. kr. ekstra, har Kulturministeriet beregnet.
/ritzau/