"Jeg har egentlig lidt af et problem. Jeg har altid haft et mål forude, men jeg kan ikke nå højere end det her. Jeg skal bæres ud herfra," siger han og tilføjer:

"Hvis jeg en dag skulle gå hen og blive kulturminister, så vil jeg se det som at gå to skridt tilbage."

Den 47-årige familiefar har oven i købet formået at imponere sin egen mor. Og det er ingen nem opgave.

"Min mor sagde til mig, at med mit udseende og mit talent, så har jeg klaret mig meget pænt. Og jeg kan kun give hende ret. Jeg har fundet min hylde her i livet," siger Bakkens Pjerrot.

Kurt Flemming startede sin Pjerrot-karriere i Aalborg Tivoliland i 1992. Men modsat mange sportsinteresserede danskere så har Kurt Flemming ikke de bedste minder om den sommer.

"Jeg havde rejst rundt med trylleri i mange år, så jeg lavede sådan set bare mit trylleshow iført hvidt tøj og hvid sminke. Uha da! Det var ingen succes. Jeg kan huske, at min mor kom hen til mig og sagde: Kurt, er du sikker på, at det er det, du vil være? Og jeg havde 604 forestillinger en sæson," husker han.

"Det tog mig omkring fem år at blive Pjerrot for alvor. Og da jeg så blev ansat her på Dyrehavsbakken i 1997, måtte jeg igen lave nogle ting om, så de passede bedre til et publikum fra København," siger Kurt Flemming, der i sæsonen bor i det lille grønne Pjerrot-hus på Bakken, men som har kone og datter hjemme i Vejle.

"Men sådan arbejder jeg. Når jeg har sat mig et mål, så når jeg det. I skolen var jeg elendig til idræt, så jeg satte mig det mål, at jeg ville være danmarksmester. Og faktisk nåede jeg på landsholdet i 10-kamp, men mit danmarksmesterskab fik jeg først som veteran. I diskoskast," forklarer Kurt Flemming med et stort smil.

"Min bedste sommer var 1997, da jeg kom her til Dyrehavsbakken, men det var også den hårdeste. I Aalborg var jeg vant til, at der kom omkring 250.000 mennesker og så mig i løbet af en sæson. Her kommer jo ti gange så mange. Det var lidt af et chok, men det var også dejligt," siger han og tilføjer:

"I Aalborg var der heller ikke samme respekt om Pjerrot-figuren. Jeg har prøvet at have børn og unge i Aalborg, der både rev knapperne af min jakke, rev og sparkede mig. Her gør publikum ikke den slags."

Men det faste sommerarbejde går ud over familielivet. Hele sæsonen på Bakken (30. marts-28. august) ser Kurt Flemming kun sin kone og deres datter, når de kommer på besøg. Og ferien bliver holdt i et sommerhus ved Vesterhavet - ofte i januar når der ikke er nogen jobs.

"Sidste sommerferie var for 20 år siden på Færøerne. Jeg var på cykeltur, og folk kiggede godt nok lidt underligt på mig, da jeg kom trækkende med min cykel om bord på færgen. Men turen var fantastisk. Jeg husker især intervallerne - en time op, to minutter ned," griner Kurt Flemming.

"For to år siden var vi på en slags arbejdsrejse til Prag. Det kalder jeg det i hvert fald. Min familie tøffede rundt og hyggede sig, men jeg havde travlt med at kigge på dukketeatre," siger Pjerrot, der endnu husker sin første trylleforestilling tilbage i skoletiden.

"Jeg gik på Kirkeby Skole nord for Svendborg. Og jeg havde rodet lidt rundt med nogle tryllerekvisitter, så jeg stillede mig op foran de andre elever og viste dem alle tingene. Fra den ene ende til den anden uden at sige et eneste ord. De kedede sig bravt, og jeg er da heller ikke blevet inviteret derned siden," siger han.

Når sæsonen på Dyrehavsbakken er slut, pakker Kurt Flemming sit grej sammen og tager til Vejle, hvor han sammen med sin kone har et tryllerekvisitfirma.

"Hun har som regel en lang liste klar til mig, og så er det bare om at komme på værkstedet og i gang. Men jeg har også nogle tryllejobs i weekenderne. Det holder jeg meget af," siger han.

Men i dag stortrives Kurt Flemming med arbejdet som Pjerrot. Og han ved, han ikke skal være andet i resten af sit liv.

"Før i tiden skar man med en kniv munden bredere på dem, som spillede klovne. Det gør man heldigvis ikke i dag."