Han er fortvivlet og forstår ikke, at han og hans forretning nu hænges ud, fordi den tidligere ejer har svinet. Svinet så meget, at fødevareregion København lukkede forretningen 18. februar.

"Kontrollen fandt belægninger af fastgroet snavs på og i køleskabe og på størstedelen af køkkenredskaberne. Virksomheden fik derfor forbud mod produktion af levnedsmidler," skriver Fødevaredirektoratet.

Men i dag to en halv måned senere er billedet ændret totalt. Selcuk Saat overtog forretningen 15. marts og brugte derefter en måned på at renovere den.

"Der var utrolig beskidt. Derfor har jeg brugt 100.000 på at få lagt nyt gulv. Før var der heller ikke fliser på væggene, det har jeg også sørget for, og jeg har fået nye kølediske. Mine madvarer holder jeg adskilt og på køl. Jeg har tidligere haft et pizzaria, og der havde jeg aldrig den mindste påtale fra levnedsmiddelkontrollen," siger Selcuk Saat.

For nylig gjorde en kunde ham opmærksom på, at hans nye pizzaria havde været lukket.

"Han mente, at jeg burde skifte navnet på pizzariaet, så folk ville vide, at der var kommet nye ejer. Men det vil koste mig 35.000 at skifte neonskiltet ud, så istedet har jeg skrevet, at der er kommet ny ejer på mit vindue.

Jeg synes, det er forkert, at Fødevaredirektoratet offentliggør sådan en liste, der ikke bare er forældet, men ivhertfald i mit tilfælde også helt forkert," siger Sulcuk Saat.