En statsløs mand, som Politiets Efterretningstjeneste har i søgelyset, får snart dansk statsborgerskab, skriver Politiken Søndag.

Det sker, når Folketinget om kort tid vedtager et lovforslag, der - som det sker hvert halve år - tildeler statsborgerskab til flere hundrede personer. Og vel at mærke er der tale om lige præcis den mand, som tidligere integrationsminister Søren Pind (V) for et år siden indkaldte til et spektakulært pressemøde om, efter at Politiets Efterretningstjeneste med henvisning til rigets sikkerhed havde advaret mod at give manden statsborgerskab.

Det erfarer Politiken fra flere medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg.

- Jeg kan godt bekræfte, at den mand, som Søren Pind omtalte, det er den mand, der kommer på loven nu, siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, der også er formand for Indfødsretsudvalget, til Politiken.

Folketinget andenbehandler mandag lovforslaget, og langt de fleste af de 1.099, der denne gang er på listen, har levet op til de særlige kriterier om blandt andet sprogfærdigheder og pletfrie straffeattester.

Det gælder dog ikke de 13 statsløse på listen, der i kraft af den såkaldte statsløsekonvention har krav på statsborgerskab uden om de normale kriterier. Et krav, som Dansk Folkeparti er imod, og som partiet derfor vil forsøge at afværge med et ændringsforslag, der ganske enkelt piller de 13 ud af lovforslaget.

- Vi mener, at de skal op til den samme prøve og igennem de samme ting som andre, der søger om dansk statsborgerskab, siger Langballe til Politiken.

Venstre og de konservative vil ikke tage de statsløse af lovforslaget.

- Selv om vi har sympati for, at justitsministeren ikke burde sætte ham på lovforslaget, så har vi ikke sympati for at pille samtlige 13 statsløse ud, siger indfødsretsordfører Preben Bang Henriksen (V) til Politiken.

Han erkender, at Venstre dermed kommer til at stemme for statsborgerskab til den særlige mand, som Søren Pind i sin tid indkaldte til pressemøde om. Søren Pind selv, der på sit pressemøde brugte manden som billedet på, hvilket dilemma statsløsekonventionen sætter Danmark i - skal man overholde konventionen eller beskytte rigets sikkerhed? - stemmer også for loven, der blandt andet giver statsborgerskab til den pågældende:

- Ikke hvis jeg kunne få lov at stemme om ham alene. Men at lade det gå ud over alle de andre, der også søger statsborgerskab, det synes jeg, ville være urimeligt, siger han til Politiken.

BNB