Han harcelerer over, at bl.a. bt.dk har bragt billeder af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) besøg, mens statsministeren stadig er i det farlige område.
- Jeg fatter ikke, at sådan en situation kan opstå. Det bringer vores statsminister i kæmpe fare. Jeg er lamslået, siger Søren Pind til bt.dk.
LÆS OGSÅ:
- Det er i strid med alle de sikkerhedsbriefinger, som vi fik, dengang vi sad i regeringen. Vi fik besked på, at vi skulle holde vores kæft, indtil vi var hjemme igen. Vi måtte ikke tale om det overhovedet, hvis vi skulle af sted - hverken datoer, tidspunkter, hvem vi skulle mødes med eller lignende måtte komme ud, før tidligst når vi sad i flyet på vej hjem, lyder det fra Pind, der kritiserer, at bt.dk medvirker til at sprede viden om statsministerens besøg ved at bringe billederne.
Billederne blev i dag sendt ud via flere af de internationale billedbureauer fra de fotografer, der var til stede ved dagens pressemøder. Ingen af billederne var behæftet med notits om, at de ikke måtte bringes endnu. Derfor var statsministerens besøg internationalt kendt, før bt.dk valgte at bringe historien.
Søren Pind vil ikke uddybe, hvad han frygter kan overgå statsministeren, når hendes besøg i Helmand nu er offentlig kendt. Men han fortæller fra sit eget besøg i provinsen:
- Det er et utrolig farligt sted. Jeg havde selv et kæmpe sikkerhedsfølge plus, at jeg nogle steder blev opdækket af flere hundrede soldater.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt ankom til landet i dag for at møde de 750 danske soldater, der er udstationeret i området.
Hun har også mødt Helmands-provinsens guvernør Golab Mangal i provinsens hovedstad Lashkar Gah.
LÆS OGSÅ: