Pilou Asbæk åbner op om sin rolle som den kyniske Euron Greyjoy i Game of Thrones. En rolle, der fik hans telefon til at gløde.

En af "Game of Thrones" ondeste karakterer spilles af danske Pilou Asbæk.

Han fik rollen som piraten Euron Greyjoy, og i et nyt interview med Vulture fortæller om den rolle, der med ét gjorde ham til et kendt ansigt blandt verdens fantasy-fans.

Faktisk var det slet ikke meningen, at Pilous rolle skulle afsløres, men grundet droner og parazzifotografer blev hans druknescene lækket, og så gik det stærkt.

»Den første dag, efter vi havde skudt den scene, kom jeg hjem til omkring 200 beskeder og 200 opkald. Jeg anede ikke hvorfor. Jeg troede, at der var sket noget slemt med en af mine venner eller familiemedlemmer. Det var åbenbart breaking news over hele verden, at jeg var blevet set i Irland, da vi skød scenen, fordi Euron Greyjoy er en favorit blandt fansene.«

»Det var meget intenst at komme hjem efter 12 timers optagelse og se så mange beskeder,« fortæller Pilou Asbæk til Vulture.

LÆS OGSÅ: Så tæt er vi på afslutningen af Game of Thrones

Han fortæller om scenen, hvor han bliver nyt overhoved for House Greyjoy ved at lide druknedøden for kort efter at vende tilbage til livet.

»Vandet var bidende koldt. Vi optog drukningen igen og igen. Jeg kan huske, at jeg så ned langs kysten efter fem eller seks timer og så to smilende ansigter. Det var Gemma (Whelan, red) og Alfie (Theon, red.). De smilede deres røv i laser, fordi de ikke frøs. De behøvede bare at løbe ned til båden,« siger han med et grin.

»Jeg foretrækker at lave mine egne stunts, men nogle gange har du brug for lidt hjælp. Jeg fik lidt hjælp, men ikke meget. Jeg tror, at 95 procent af det var mig. Jeg kan lide at udføre scenerne, når jeg kan, for så mærker jeg karakteren bedre.«

Højst usædvanligt for serien bliver Pilou Asbæk valgt som nyt overhoved - noget man normalt bliver født til. Og det kan drage paralleller til den virkelige verden, mener han.

»I mit hjemland har vi et af de ældste kongedømmer i verden, og du bliver født til titlen. Du bliver ikke valgt. Jeg ved ikke, hvordan kongen eller dronningen af Danmark ville respondere, hvis de pludselig skulle afholde en tale, så folk ville stemme på dem. Jeg ved ikke, hvordan det ville ende, men nogle gange overhaler fiktion virkeligheden,« siger han.

LÆS OGSÅ: Gensyn med en klassiker: 10 ting du ikke vidste om Gladiator

Pilou Asbæk fortæller videre, at han måtte holde hovedet under vand i 30-40 sekunder - med åbne øjne og åben mund. Noget han ikke beskriver som værende specielt behageligt i saltvand, men alligevel er han glad for, at han måtte få den oplevelse, for Pilou Asbæk er nemlig vild med sin rå karakter.

»Han elsker sine penis-jokes, men man ved aldrig med Euron Greyjoy. Vi har set én side af ham - den vulgære, Donald Trump-siden, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis han viste nogle af sine sociale sider i fremtiden. For ham er alt et spil skak, og hans tankegang er: "Jeg kommer til at vinde, fordi jeg er den klogeste". Hvis nogen er uenige, så dør de. Han er en løs kanon, men han peger i en retning.«

LÆS OGSÅ: Game of Thrones-stjerne afslører sandheden om sin nøgenscene

Denne artikel blev oprindeligt bragt i HER&NU.