Pilou Asbæk spiller hovedrollen i historien om de danske cykel-soldater, der tog kampen op mod Hitlers hær, da nazisterne angreb Danmark.
For Pilou Asbæk blev det personligt, da instruktør Roni Ezra bad ham spille hovedrollen i ’9. april’, der har premiere torsdag.
Filmen er et stykke hidtil upåagtet stykke danmarkshistorie, der handler om de danske soldater, der kæmpede mod den tyske overmagt ved grænsen i op mod fire en halv time, før beskeden om regeringens kapitulation nåede frem.
»Det kan godt være, at det var verdens korteste krig, der kun varede to timer, men det var blodig alvor for en gruppe soldater i Sønderjylland, hvor det varede fire en halv time,« siger Pilou Asbæk, der blev noget overrasket over sin fars reaktion, da Pilou spurgte sin far til råds om rollen som løjtnant Sand. Den danske officer leder en deling cykelsoldater og et par maskinpistolbevæbnede motorcyklister ved den sønderjyske grænse.
Far fortalte om farfar
»Min far er fra Hammel, og der bliver ikke snakket så meget over bordet derhjemme, når vi spiser. Men pludselig sad han og fortalte løs om min farfar Siegfred, der var motorcykelbetjent i grænseområdet. Da Siegfred får beskeden om, at den tyske hær er gået over grænsen 9. april, tager han resolut sin motorcykel og kører direkte mod den tyske hær for at være med til at stoppe invasionen. Min farfar bliver selvfølgelig stoppet af en tysk tank, der arresterer ham og konfiskerer hans våben. Den historie havde jeg aldrig hørt før, men pludselig går det op for mig, at den film også er min farfars historie,« siger Pilou Asbæk, der således finder nøglen til filmens karakter, der også er opkaldt efter Pilous farfar:
»Roni (Ezra) synes, at han skulle hedde Siegfred, da jeg fortalte ham historien, og jeg fandt en del af figurens træk efter min farfar, som jeg researchede via min far og min familie, der blandt andet fortalte, at han gik ind i modstandsbevægelsen, hvor han tog imod nedkastede våben om natten, når britiske fly smed dem ned,« fortæller Pilou, der har undret sig over, at de få danske soldater, der risikerede liv og helbred, aldrig har fået den officielle anerkendelse, danske soldater normalt får, når de har været i kamp:
Skuespiller – ikke politiker
»Nu skal jeg ikke være politisk, men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man aldrig har anerkendt dem, der var i kamp dernede den dag. Ifølge den politiske verden var det en besættelse, men vi var altså i krig. Der var skudvekslinger på Amalienborg, og der blev kæmpet i Sønderjylland. Jeg forstår ikke, at man aldrig har anerkendt og honoreret det.«
Pilou Asbæk holder en pause og bøjer sig forover, mens han kigger ned i gulvet og masserer sine tindinger:
»Men det er nok derfor, jeg er skuespiller og ikke politiker,« siger han så med et lille, sjovt Pilou-smil.
»Anyway, så håber jeg inderligt, at vi med vores film giver dem den respekt, de uden tvivl har fortjent.«
»Og jeg er sådan set skideligeglad, hvis jeg ikke lever op til alle anmelderes forventninger. Det handler om, hvordan veteranerne har det med den film. Og jeg har talt med dem og set deres ansigter og deres tårer på mindedagen. Og når de siger tak, fordi vi har fortalt deres historie, så har vi sgu fået den bedste anmeldelse, man kan få.«
Gud, konge og fædreland
Pilou Asbæk retter sig op igen og siger:
»En af veteranerne fortalte, at hans far havde sagt, at han hellere ville have, at sønnen døde med sine kammerater, end at han ingenting havde gjort.«
»Det er altså noget af en udmelding. Jeg ved ikke, om de er gjort af et særligt stof, det er nok tættere på sandheden, at de fyre stod i en helt særlig situation, der gjorde dem til noget helt særligt.«
»Selvom det ligger meget fjernt fra mig at tage skyklapper på og gå fremad, mens man tænker på Gud, konge og fædreland, så har jeg en dyb respekt for de mennesker, og jeg ved ikke, hvad jeg selv ville have gjort i den situation.«
Tre film om krig
Men du har garanteret tænkt rigtigt meget over, om du ville have forsvaret dit land?
»Ja, og jeg er kommet frem til, at jeg ikke ved det... Jeg ville ønske af hele mit hjerte, at jeg ville have gjort det samme, som de mænd gjorde.«
»Jeg har nu lavet tre film om unge mænd i krig (’1864’, ’9. april’ og ’Krigen’, kommende film om Afghanistan, red.), og jeg har fået stor respekt for de mennesker, der gør det,« siger Pilou Asbæk og fortsætter:
»Det lyder måske corny. Men jeg elsker det her land, jeg elsker Danmark, og jeg elsker den generøsitet, jeg oplever fra folk rundt omkring. Det, at man byder folk velkommen her og omfavner andre... Okay, det gør vi måske ikke så meget for tiden, men det kunne være, at vi skulle begynde at gøre det igen,« smiler han og fortsætter:
»Alt i mig siger, at jeg skal lyve og sige, at selvfølgelig ville jeg have forsvaret mit land. Men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke ved, om jeg ville have reageret ligesom Sand og være gået hele vejen,« siger Pilou, der arbejder sammen med en række nye kommende stjerner i ’9. april’.
»Man siger altid, at der er en risiko ved at tage nye uopdagede skuespillere med, men jeg synes absolut, de holder vand. De er skidegode, og det er vigtigt, at der er nogle ansigter, man ikke har set før, man kan identificere sig med,« siger Pilou Asbæk der selv var en af de unge, da han for bare fem år siden modtog en Bodil for sin rolle som Rune i ’R’.
Succes i udlandet
I dag er Pilou en af landets største stjerner, og med i den eksklusive, men hurtigt voksende gruppe af danske filmfolk med succes i udlandet.
Når man taler med de unge skuespillere, siger de, at du er en af dem, de ser op til, og at du er den, der går forrest. Kan du mærke det pres?»Ja, så har jeg jo et ansvar for, at der ikke er nogen, der bliver mobbet i klassen.«
Pilou griner lidt genert - og samtidig småstolt over spørgsmålet. Så fokuserer han igen 100 procent for at svare så ærligt som muligt:
»Når jeg laver film, skal det ikke være en Pilou Asbæk-film. Men en film af Ole Bornedal eller Roni Ezra. Jeg skal ikke trykke mig selv af, men formidle en karakter, som de ser den. Jeg går jo ikke rundt og siger ’jeg er Pilou, jeg er Pilou’.Det er præcis det, dine kolleger siger, du sætter dig ikke ovre i hjørnet, men går forrest og tager slæbet?»Det er jeg sgu glad for. Men sådan skal det også være. Vi er et fodboldhold. Vi spiller sammen. Men jeg har jo en større erfaring og derfor et ansvar, så skal jeg også levere noget ekstra. Men for mig handler det ikke om at have en ’track record’ ligesom en bokser, der siger ’40 kampe og 39 på knockout’,« Pilou smiler igen:
Vil gerne blive 90 år
»Jeg er godt klar over, at jeg skal have et liv og en karriere, der varer, til jeg bliver 70, 80 ,måske 90 år, hvis jeg er heldig. Og jeg har nogle succeskriterier, som er, at min familie har det godt med det, jeg laver, at jeg selv har det godt. Og at jeg vælger så differentierede og så gode historier som muligt.«
9. april er instrueret af Roni Ezra med manuskript af Tobias Lindholm.
Den kan ses i biografer over hele landet fra d. 12. marts 2015.