Pilou Asbæk er helt forpustet ved tanken om, hvor hurtigt det er gået, og hvor meget han har nået på få år. Nu er han aktuel som Scarlett Johanssons højre hånd

Pilou Asbæk har haft travlt, og det er gået stærkt. Fra den kriminelle Rune i Tobias Lindholm og Michael Noers fængselsfilm ’R’, til den mandlige hovedrolle i et af årets dyreste Hollywooddramaer, ’Ghost in the Shell’.

Siden den 35-årige skuespillers seneste danske film ’Krigen’, som han også lavede med yndlingsinstruktøren Lindholm, er der gået mindre end to år.

Pilou Asbæk bliver helt forpustet, da han tæller på fingrene og finder ud af, hvad han har nået på den korte tid, og hvor hurtigt det er gået med den internationale karriere.

I begyndelsen af 2015 spillede han Pontius Pilatus i den amerikanske storfilm ’Ben Hur’, lige efter spillede han Neils i den anmelderroste BBC-komedie ’Stag’ og da han troede, at nu var der sommerferie med familien, blev han kaldt til Kina i tre uger for at være med i blockbusteren ’The Great Wall’. Her hang han blandt andet ud med Matt Damon, der har filmens hovedrolle.

»Det var en lille rolle, og jeg er blevet klippet ud af den film, men det var en fed oplevelse,« siger Pilou Asbæk, der efter Kina fløj til Californien, hvor han havde fået den mandlige hovedrolle i filmen ’Woodshock’ over for Kirsten Dunst. Og kort efter stod himmel og hav i ét, da Pilou Asbæk landede rollen som Euron Greyjoy i verdens største tv-serie ’Game of Thrones’.

En slags barsel

»Oprindeligt havde jeg tænkt mig at skrue ned,« siger Pilou Asbæk, der havde forestillet sig at lave en spillefilm og et teaterstykke om året, da han i slutningen af 2014 tog en pause fra danske produktioner.

Han havde endvidere lovet sig selv, at der skulle blive tid til en længere periode kun med hans lille datter Agnes og hustruen, dramatiker Anna Bro. En slags barsel, han havde skubbet foran sig, siden datterens fødsel nytårsaften 2012.

Men sådan skulle det ikke være.

Lige i kølvandet på ’Game of Thrones’ blev han bedt om at komme til Wellington i New Zealand. Asbæk havde fået et tilbud, det var umuligt at sige nej til: Hans hidtil største rolle i en af årets mest højprofilerede amerikanske film.

Fireårig datter er en verdensborger

»Jeg kunne jo ikke sige nej til at spille den mandlige hovedrolle over for Scarlett Johansson i ’Ghost in the Shell’,« siger han og trøster sig med, at han kan tage hustru og datter med på optagelser, når han er længere tid i udlandet.

»Jeg kender ingen anden fireårig, der allerede har været i Kina, New Zealand, Californien, Irland, Skotland og Rom, og jeg vil da gerne lære hende, at hun ikke kun er dansker. Hun er en verdensborger og hun skal vokse op i et samfund, hvor vi prøver at inkludere hinanden,« siger Pilou Asbæk og smiler lidt, da det går op for ham, at der nu endelig efter en måneds massiv promotion og premierer i New York, Tokyo, Seoul, Miami og København, er udsigt til den der ’barsel’.

»Nu er den der, nu har jeg fri. Seks måneders fri...«

Er du sikker på det?

»Nej!«

Han griner højt ad sig selv, så tænderne er blottet i det der særlige smil, der giver pluspoint fra filmproducenter og bløde knæ hos kvinder.

»Men jeg kan godt lide at sige til mig selv, at jeg har seks måneders fri, og at nu trækker jeg stikket. Men helt ærligt, jeg kan ikke love det. Der sker så meget, og der er så mange muligheder nu. Jeg bliver nødt til at prøve mig selv af i det omfang, familien kan acceptere det, og jeg selv kan kapere det,« siger Pilou Asbæk, der har mange lovende castings bag sig – castings, som kan resultere i en opringning fra udlandet, der fra uge til uge kan sende ham til London eller Hollywood.

»Jeg kan ikke holde den lidt mere rolige kadence, jeg havde forestillet mig. Jeg har for meget krudt i røven til det. Jeg må have en eller anden diagnose som ikke er blevet opdaget endnu,« smiler Pilou Asbæk, der fik en ny ven i Scarlett Johansson, fordi de ikke bare var sammen i de fire måneder på optagelse, men også på træningslejr i to måneder, hvor de bl.a. trænede våbenhåndtering, taktisk krigsførelse og kampsport.

»Jeg har været meget væk. Men det har været sindssygt fedt at møde så mange dygtige mennesker og arbejde sammen med dem. Og Scarlett er sej og fantastisk. Hun er nysgerrig, vidende, sød og kreativ.«

Han rejser sig, går lidt rundt. Trækker en danskvand op og sætter sig igen.

»Hun er meget bevidst om sit danske bagland. Hendes far er dansk og flyttede til New York, da han var i 20erne, hvor han mødte hendes mor.«

Kunne du lære hende noget skuespil?

»Hahaha! Det tror jeg ikke. Men man lærer selvfølgelig altid af hinanden. Og jeg tror, at hun synes, min tilgang til faget er ret cool i den forstand, at jeg meget gerne vil lave en karakter og så holde mig åben for improvisationer. Sådan skaber jeg noget meget konkret, som jeg så slipper løs, når vi filmer.

Vil historien og fællesskabet

Hun er vanvittig generøs. Både som skuespiller og som privat menneske. Jeg holder meget af hende og lærte hende rigtig godt at kende, og når man er sammen hver dag i fem-seks måneder, så bliver man tætte. Hun havde sin familie derovre, og jeg havde min, og vi hang ud sammen. Hendes datter Rose er et år yngre end min. Og når man har fri, så taler man ikke kun film og arbejde. Så er det alt det andet, man også taler om. Det, jeg rigtig godt kan lide, er, at det ikke handler om hende, men om historien. Det handler ikke om, at hun skal skinne i en scene. Men om hvordan det kommer til at fungere optimalt. Det er i al beskedenhed også den tilgang, jeg har til det.

»Jeg vil fællesskabet. Sådan har jeg altid haft det som skuespiller. Jeg vil historien og fællesskabet. Og måske afvæbne folk og få dem til at sænke paraderne, når de ser et menneske, der tilsidesætter deres eget ego, for at vi sammen skal lave den bedst mulige fortælling. I al sin enkelhed er det jo sådan, at jo bedre jeg spiller bolden tilbage, des mere får de andre også mulighed for at vise deres skills.«