For godt nok har Dansk Folkeparti 13 mandater i Folketinget og hovedbestyrelse og landsformand og alt, hvad der skal til. Men de personer, der har den reelle indflydelse i det totalt topstyrede parti, kan tælles på én hånd.

De tre mænd, der kommer til middag hjemme hos Pia og hendes mand Henrik Thorup, når de store beslutninger skal træffes, er den absolutte inderkreds:

Pressechefen Søren Espersen.

Partiets politiske næstformand Peter Skaarup.

Og gruppeformanden Kristian Thulesen Dahl.

Det er de eneste, der har virkelig indflydelse på partidronningen. Og hun ville også være ilde stedt uden sine tre musketerer, der er håndplukkede og superloyale.

Dansk Folkeparti ér Pia Kjærsgaard. Og partiet, der brager frem, lever højt på hendes karisma og hendes politiske intuition.

Pia Kjærsgaard har en særlig evne til at opfange, hvad almindelige mennesker tænker og føler. Og hun kan formidle sine budskaber, så de kan forstå dem. Ligesom hun nærmest pr. intuition træffer beslutninger, der giver partiet fremgang.

Til gengæld er der indviklede politiske emner og detaljer, hun ganske enkelt ikke er godt nok inde i. Når partiet er til finanslovsforhandlinger hos Lykketoft, må hun overlade vigtige spørgsmål om substansen til Thulesen Dahl. Men det kan hun også roligt gøre - han har papirerne i orden.

Det samme gælder de andre to musketerer.

Søren Espersen kommer med et væld af idéer. Det er f.eks. ham, der har fundet på det mundrette slogan til partiets vinterkampagne "Gamle Danmark", og på den annonce, der bragte sindene i kog i sidste weekend.

Nogle af hans idéer er også så vilde og vanvittige, at de aldrig bliver til noget. Men Espersens force er, at hvis 20 af hans gode idéer bliver skrottet, så bliver han ikke fornærmet. Han kommer blot med 20 nye.

Men han er ikke bare en "gal" idémand, han har også visioner og strategier for partiet langt ud i fremtiden.

Og Skaarup har en finger med overalt - han har retspolitikken, der er uhyre vigtig for partiet.

Han styrer partiets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation med hård hånd, og han har tjek på hele organisationen fra sin tid som sekretartiatschef i partiets første år.

Skaarup har rollen som den mere tilbagelænede og eftertænksomme i gruppen. Og mens pulsen godt kan slå hurtigt hos de øvrige rådgivere, når det virkelig brænder på, er Skaarup manden, der bevarer roen.

Det er vigtigt for Pia Kjærsgaard, at magten bevares på disse hænder, også hvis partiet ekspanderer kraftigt.

Det sås f.eks. da partiet sidste år ekskluderede en flok medlemmer af den højrenationalistiske forening Dansk Forum. Det skete ikke kun på grund af deres ultrahøjre idéer, men også fordi de truede med at tage magten i nogle lokalforeninger og i Dansk Folkepartis Ungdom. Dermed kunne de på sigt true landsledelsen.

Og desuden er det udelukket i DF at have en ungdomsorganisation, der siger moderpartiet imod, som det er kotyme i DSU, VU og KU.

Pias mand Henrik Thorup er også en vigtig personlig rådgiver og ankermand for Pia Kjærsgaard. Det første hun gør efter et vigtigt TV-interview er at ringe hjem til Henrik for at høre, hvordan det gik.

Han har ikke spor imod at være vedhæng til sin kendte hustru og har altså sin helt egen form for indflydelse. Han er også partiets statsrevisor.

Og en mand, der er på vej ind mod magtens inderkreds i partiet er DFs medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre. Ganske vist var der i starten en smule skepsis i dele af baglandet overfor afhopperen fra Socialdemokratiet, mens andre jublede over det scoop, det var.

Men på sin korte tid i partiet har han allerede fået stor betydning. Det er også en stor fordel, at han kender Socialdemokratiet så godt, som han gør og ved, hvordan socialdemokrater tænker. Nogle siger endda, at det er som når en mangeårig KGB-agent hopper af til CIA.

På grund af sin lange politiske erfaring i Socialdemokratiet kan han komme med andre politiske vinkler end de øvrige.

Han har også et stort engagement og stor arbejdsevne, og han er tit med til partiets gruppemøder, når han ikke er i Bruxelles.

Camre spås at få endnu større betydning ved den kommende folkeafstemning om ØMUen og i forbindelse med næste folketingsvalg.