Pia Kjærsgaards bror Henrik var alkoholiker, røver og gidseltager, og han døde af druk på et herberg.

Det fortæller hun i sin nye selvbiografi, og forklarer brorens deroute med at han aldrig helt kom sig over forældrenes skilsmisse.

'En aften ringede min mor og bados komme over på Lundegårdsvej. Det viste sig, at Henrik havde meldt sig selv til politiet og tilstået, at han nogle år forinden havde begået et væbnet røveri, hvor han efterfølgende havde taget et kvindeligt gidsel. Nu kunne han ikke længere holde ud at gå rundt med dårlig samvittighed. Jeg fattede ikke at Henrik kunne finde på sådan noget,' skriver hun.

'Henrik fik sin straf for røveriet og kom i fængsel, og jeg besøgte ham aldrig. Jeg ved ikke engang, hvor han afsonede. Vores forhold gled ud. Det var en langsom retræte, hvor han ikke opsøgte os og omvendt. Jeg tror, at han havde det bedst på den måde,' skriver Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaards bror døde i 2008 på et alkoholikerafsnit i De Gamles By samtidig med, at Dansk Folkeparti holdt årsmøde.

Hun mener, at brorens deroute startede med forældrenes skilsmisse - en skilsmisse,som også har sat sig livsvarige spor i i Dansk Folkepartis stifter og tidligere formand Pia Kjærsgaard. For hende var det bare omvendt: Det gjorde hende hård, fortæller hun i sin nye selvbiografi 'Fordi jeg var nødt til det.'

Der er udkommet flere bøger om Pia Kjærsgaard, bl.a. portrætbogen 'Pia K.' i 2009. Men nu graver Pia Kjærsgaard dybere ned i sin egen fortid og i sit eget sind. Nu skal alt frem, fornemmer man. Og for første gang fortæller hun om brorens triste skæbne og endeligt. Og ikke mindst om sine egne dæmoner.

Hun og hendes bror blev svigtet som børn. Det er katastrofalt ikke at tale med børn om frygtelige oplevelser som forældrenes skilsmisse, mener hun. Og det har været med til at gøre Pia Kjærsgaard til den, hun er. Stædig, viljestærk og beslutsom. Men også en perfektionist og en kontrolfreak.

Mange tror måske, at Pia Kjærsgaard er en hård hund. Og det er hun på en måde også. Men hun er også følsom, og barndommens svigt kaster mørke skygger over hendes følelsesliv den dag i dag.

'En dag tog min mor mig op på skødet og spurgte, om jeg havde bemærket noget usædvanligt. derefter fortalte hun mig, at der var kommet en anden mand ind i hendes liv, og at hun var forelsket i onkel Poul. det var dybt chokerende, og jeg kan dårligt huske min reaktion,' skriver Pia Kjærsgaard, der var 13 år, da det skete og moren flyttede hjemmefra.

'Jeg havde det forfærdeligt, jeg savnede min mor, men var samtidig vred og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre andet end art lægge låg på mine følelser. min lillebror var 10 år og kunne ikke forstå en lyd af noget som helst. Han fik det utrolig skidt, og der var ingen, der talte om, hvad der var sket, eller spurgte til, hvordan vi havde det.'

'Ingen tog sig af min bror, som lukkede sig inde i sig selv. Han havde været tæt knyttet til min mor, og han må have følt sig ensom og forladt, da hun stiftede ny familie og blev meget optaget af den. Måske var det derfor, at det gik ham, som det gjorde senere. Han fik svært ved at knytte sig til andre mennesker og fandt i stedet sin trøst i flasken. Jeg tror på, at miljø og opvækst har afgørende indflydelse på ens livsforløb," fortæller Pia Kjærsgaard i bogen.

Hun mener, det var et alvorligt svigt, at de voksne ikke satte sig ned og talte med børnene om problemerne.

'Det er den store fejltagelse i min opvækst. De voksne satte sig ikke ned med os og sagde: 'Hør lige her. Vi har et problem. Vi må finde ud af, hvordan vi løser det bedst muligt.'. Jeg bar rundt på en stor vrede og sorg, som jeg ikke fik bearbejdet eller talt med nogen om. Hvad det angår, ville jeg gerne leve mit liv om. Der er meget, jeg så ville have gjort anderledes, for det har præget min adfærd og fyldt i mit hoved. '