Pia Kjærsgaard foreslog under valgkampen, at dyremishandlere skal have fængselsstraf. Det fortæller hun i klippet herover.
Pia Kjærsgaard er blevet mobbet og hånet, nu nyder hun Dansk Folkepartis succes.
Det var ikke Pia Kjærsgaard selv, men hendes mand Henrik Thorup, der fandt på navnet: ’Dansk Folkeparti’.
De to sad en onsdag aften i 1995 sammen med Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Poul Nødgaard og Ole Donner hjemme ved køkkenbordet på Kærmindevej. Der var vin og ost på bordet. Weekenden forinden havde de deltaget i et kaotisk landsmøde i Fremskridtspartiet, nu traf de beslutning om at stifte et nyt parti.
Læs også:
»Vi havde en lang liste med partinavne, og det var faktisk Henrik, som foreslog ’Dansk Folkeparti’. Det var det, der bedst signalerede, at vi ville kæmpe for danskheden og samtidig være et parti for folket,« siger Pia Kjærsgaard.
En del af folket
Da stemmerne var gjort op på valgaftenen i torsdags, kunne partiet endelig dokumentere, at det var blevet ’et rigtigt folkeparti’. Efter 20 år er de nu Folketingets næststørste parti med 37 mandater. Men målet blev først nået, efter at partiets mangeårige formand Pia Kjærsgaard overlod formandsposten til Kristian Thulesen Dahl. Inden da har hun selv haft 17 år formandsår, hvor hun er blevet mobbet, hånet og spyttet på. Torsdag aften dansede hun ind til Dansk Folkepartis valgfest og kunne næsten ikke få armene ned af begejstring.
Læs også:
»Det er så skønt og en meget, meget stor glæde. Jeg kan næsten ikke beskrive det. Det er så skønt at være omgivet af positive mennesker, der smiler og er glade. Endelig er vi blevet det folkeparti, vi gerne ville være.«
Tænder på modstand
Hvad er et folkeparti for dig?
»Det er et parti, der består af både akademikere, lønmodtagere, pensionister, unge, gamle, kvinder og mænd. Og et parti, hvor man som folketingsmedlem husker, at man er en del af folket. Vi skal huske at komme ud at snakke med de folk, vi repræsenterer.«
Læs også:
Hvordan var det i begyndelsen, da du stiftede partiet?
»Det var benhårdt. Der var ingen, der regnede os for noget. Vi blev hånet og hetzet. Da vi stiftede partiet og holdt pressemøde i Proviantgården, måtte jeg bagefter kante mig ud mellem journalisterne. Der overhørte jeg en samtale mellem to kvindelige journalister. Den ene sagde ’Det var så den opmærksomhed, hun nogensinde skal regne med at få fra mig’. Jeg kan næsten høre det for mig endnu. Men det indgød mig mod til at kæmpe.«
Først nu hører man efter
Er danskerne endelig blevet klogere, eller var I bare lidt mere klarsynede end de fleste dengang?
»Det tror jeg. Der er jo sket en enorm udvikling både i udlændingespørgsmål og i forhold til EU-skepsis. Det har vi allerede set i andre europæiske lande, nu er det også nået til Danmark.«
Er du også blevet lidt mere rund og rummelig med årene?
»Det ved jeg nu ikke. Men i begyndelsen var der mange, der blokerede, når jeg sagde noget. Man hørte ikke efter. Selvfølgelig er der stadig problemer med integrationen i dag, men der er så mange søde unge mennesker med anden etnisk baggrund derude. De er jo helt kulrede, når jeg kommer på besøg. Jeg tror aldrig, jeg har fået taget så mange selfies som i denne valgkamp. Jeg tror, at de synes, der er lidt kult over mig.«
Læs også:
Tror du, partiets succes hænger sammen med, at det nu er Kristian Thulesen Dahl, der er formand?
»Det gør det måske nok. Jeg har stærke holdninger. Det har Kristian også, men han har nok bare en mere jysk facon. Der er ikke forskel på vores politik. Da vi var støtteparti i 2001-2011, viste vi, at vi kan forhandle om alt. Vi er langsomt kommet mere og mere med i politiske aftaler og har vist ved finanslovsforhandlinger, at vi er velforberedte og parate til aftaler. Det er udtryk for både vedholdenhed og dygtig politisk håndværk.«
Topprioritet: Udlændinge og ældre
Hvordan har du det med, at du har gjort alt det hårde arbejde, og så kommer Kristian Thulesen Dahl og høster alle frugterne?
»Det er jeg kun glad for. De ved godt alle sammen, hvor meget jeg har kæmpet for partiet. Jeg tror aldrig, at de nogensinde glemmer det. Tværtimod.«
Hvad skal I så bruge den nyvundne magt til nu?
»Vi skal bruge den til at lægge pres på de partier, vi danner alliancer med. Det gælder først og fremmest udlændingepolitikken, men det handler også om væksten i den offentlige sektor. Nulvækst eller minusvækst dur simpelthen ikke. Vi skal have bedre social velfærd, en bedre sundhedspolitik og bedre forhold for de ældre.«
Hvad med den alliance, Kristian Thulesen Dahl har med SF om dagpenge og ældre?
»Den vil også stå ved magt.«
Kan snildt vare flere uger
Hvordan tror du, at I får mest indflydelse?
»Lige nu tror jeg, at det er bedst, at vi står uden for en regering. Men der kan ske ting og sager de næste dage. Jeg tror, at det blive et langt forhandlingsforløb, det kan nemt komme op på de 14 dage, vi så sidst.«
Er du parat til at tage en ministerpost, hvis du bliver spurgt?
»Det er jeg slet ikke afklaret med endnu, og det kommer jo også kun på tale, hvis det ender med, at vi går i regering. Foreløbig er jeg sikret en post som Folketingets 1. næstformand, så må vi se, når vi er færdige med de politiske drøftelser.«
Milepæle i Dansk Folkepartis historie:
1995
Ole Donner, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard på vej til at præsentere deres nye parti i Proviantgården på Christiansborg.
1999
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen angriber under replikken til sin åbningstale i Folketinget Dansk Folkeparti med de navnkundige ord: ’Stuerene bliver I aldrig’.
2001
Da Anders Fogh Rasmussen danner VK-regeringen i 2001, bliver det med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag de næste 10 år.
2011
Da Helle Thorning-Schmidt overtager regeringsmagten, bliver Dansk Folkeparti sat uden for indflydelse.
2012
Pia Kjærsgaard stopper som partiformand og peger selv på Kristian Thulesen Dahl som sin efterfølger.
2015
Pia Kjærsgaard tog et par dansetrin på den røde løber, da hun torsdag ankom til valgfesten på Christiansborg.