Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaards beskylder justitsminister Morten Bødskov for at tale usandt. Bødskov mener til gengæld, at Kjærsgaard opfinder grundløse beskyldninger. Hvem har ret? BT giver dig overblikket over sagen her.
Justitsminister Morten Bødskov (S) tog i søndagens udgave af Politiken genmæle mod Dansk Folkepartis ihærdige bombardement af beskyldninger om, at han har talt usandt i forbindelse med aflysningen af en studietur til Christiania.
En studietur som retsudvalgets medlemmer skulle have været på 29. februar 2012.
Stridspunktet er især, om justitsministerens har forsøgt at lave benspænd for, at Pia Kjærsgaard, der ville slutte sig til retsudvalgets studietur, kunne besøge Christiania.
Årsagen kunne være at undgå det store politimæssige set-up, hendes tilstedeværelse ville kræve på et tidspunkt, hvor politiet havde flere udfordringer med bandekonflikten.
Pia Kjærsgaard havde i al hemmelighed bestemt sig for at deltage i retsudvalgets studietur til Christiania og tilmeldte sig først få dage før studieturen. Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde på det tidspunkt kendt til Kjærsgaards plan i måneder, da man havde smugkigget i hendes kalender. Den nu afgået PET-chef, Jakob Scharf, indrømmer, at PETs Sikkerhedsafdeling var blevet bedt om at undersøge kalenderen for at undersøge, om der skulle være dage, hvor Kjærsgaard ikke kunne deltage. Planen om at placere Christiania-turen en dag Kjærsgaard var forhindret, blev dog taget af tavlen.
Bødskov har afvist, at han kendte til den del. Han vidste til gengæld, at Pia Kjærsgaard skulle deltage på retsudvalgets studietur, og han var også blevet oplyst, at hendes tilstedeværelse udgjorde en sikkerheds-trussel for hele retsudvalget. Derfor blev turen aflyst med en undskyldning om, at den daværende ikke politidirektør i København Johan Reimann ikke kunne deltage.
Efter PETs indrømmelser har Dansk Folkeparti været rasende over, at nogen har forsøgt at forhindre Pia Kjærsgaard i at udføre sit arbejde. Og man har i partiet ikke lagt skjul på, at man sagtens kan forestille sig, at Bødskov har haft en finger med i spillet. Bødskov har, bortset fra en redegørelse, stort set har været tavs, hvad angår flere kritiske spørgsmål. Lige indtil i går.
Justitsministeren kaldte i Politiken Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis beskyldninger for en ’grov anklage’ på debatsiderne i Politiken.
Et aktiv og offensivt modsvar umiddelbart inden det afgørende samråd tirsdag, hvor Bødskov skal forklare sig om sine beslutninger i forbindelse med studieturen, hvilket fik politiske kommentatorer til at vurdere, at justitsministeren har tænkt sig at tage kampen op mod de mange anklager. Henrik Qvortrup udtalte i dag til TV2 News, at Bødskov må ’føle, at han sidder med en god sag’. Politisk kommentator på Berlingske, Thomas Larsen, siger til BT, at der er tale om et koordineret forsvar fra Socialdemokraterne.
- Umiddelbart kommer det bag på mig, at Morten Bødskov vælger at angribe Pia Kjærsgaard på denne her måde. Jeg tror, det er et udtryk for, at mediedækningen er meget intenst, og der er ekstremt meget på spil. I værste fald risikerer Morten Bødskov at miste sin minister-taburat. Der har tydeligvis været krigsmøde i Socialdemokratiet. Magnus Heunicke (politisk ordfører red.) har også været ude at forsvare. Den slags plejer ikke at være tilfældigt, men koordineret.
Spørgsmålet er, om det er Bødskov eller Kjærsgaard, der sidder med en god sag? BT har samlet en række argumenter for den ene og den anden:
Pia Kjærsgaard har undret sig over, at hun ikke måtte vide, at der lå en konkret trussel mod hende. Bødskov har forklaret, at det ville have været kompromitterende for PETs arbejde, men Kjærsgaard undrer sig over, at Morten Bødskov gerne måtte fortælle den på det tidspunkt midlertidige formand for retsudvalget, Anne Baastrup (SF), om truslen mod retsudvalget. Mere hemmelig var den altså ikke.
Kjærsgaard mener samtidig, at det er mærkeligt, at justitsministeren ikke har fået at vide af den nu afgået PET-chef Jakob Scharf, at man har kigget i hendes kalender. Scharf har dog på den anden side ikke sagt noget om, at Bødskov skulle være blevet informeret om kalender-kiggeriet.
Dansk Folkeparti har antydet, at Bødskov bevidst skulle have forsøgt at spænde ben for, at retsudvalget kunne besøge Christiania for dermed at skjule, at politiet ikke har ressourcer til at tage kampen op mod de kriminelle bander på Fristaden. Politiet havde faktisk travlt på det tidspunkt, hvor der både var dansk EU-formandskab samt en eskalerende rocker- og bandekonflikt. Venstres retsordfører, Karsten Lauritzsen, har også fortalt BT, at Christiania-besøget var ret profileret, fordi der på tidspunkt var ’meget fokus på Christiania, da indsatsen ikke havde været tilstrækkeligt.’
Morten Bødskovs begrundelse for aflysningen af studieturen med, at Københavns daværende politidirektør Johan Reimann alligevel ikke kunne deltage, fremstår ifølge flere i retsudvalget som særdeles tyndbenet. Som BT tidligere har skrevet, var flere ledende politifolk involveret i forberedelserne af studieturen og dermed kompetente til at stræde ind i stedet for Reimann. Det skaber også undren, at Københavns Politi undlod at fortælle Københavns Kommune om afbuddet, selv om politiet og kommunen havde en tæt dialog om forberedelserne af studieturen. Flere i retsudvalget peger desuden på, at man aldrig har fået at vide, hvorfor Reimann få dage før turen måtte melde afbud. Både Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti har luftet, at politidirektørens afbud kunne være en bestilling fra Morten Bødskov.
Et stadig uafklaret spørgsmål er desuden, hvordan der kunne være en konkret sikkerhedstrussel mod retsudvalget, der hang sammen med, at Pia Kjærsgaard skulle deltage, eftersom hendes deltagelse ikke var offentligt kendt.