Mange flere statslige arbejdspladser skal flyttes til provinsen. Der er gået for meget Københavnstrup i det, mener Pia Kjærsgaard

Provinsen skal have hjælp. Og en af mulighederne er, at flytte endnu flere statslige arbejdspladser til provinsen.

Det siger Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) i et interview med BT.

Hun har gennemset alle de Gallup-målinger, der ligger til grund for BTs store sommerserie, og hun er helt enig med det flertal af danskerne, der føler sig tilsidesat: De, der savner syghuse og politi i nærheden, som savner ordentlige butikker og kulturinsitutioner, som savner regelmæssig offentlig transport og et stabilt bredbånd.

»Jeg er selv en del af eliten, det erkender jeg blankt. Jeg bor i Gentofte og har mit på det tørre. Men selv om jeg er en del af eliten, behøver jeg jo ikke være elitær, og jeg arbejder også på, at vi ikke skal have for stor ulighed,« siger hun.

»Vi skal flytte endnu flere arbejdspladser til provinsen. Danmark er et lille land, hvor det maks tager 3-4 timer at komme fra den ene ende til den anden. Vi skal gøre det attraktivt at være en del af provinsen. Jeg har lige set, at der nu er flere kvindelige praktiserende læger end mandlige, og jeg tror, at det måske er nemmere at lokke kvindelige læger til provinsen. Provinsen kan være et godt og trygt sted for børn at vokse op. Jeg synes også, det skal være billige at tage færgen til de små øer,« siger Pia Kjærsgaard.

Nogle steder kan man ikke få et huslån, fordi kreditforeningene ikke tror på, at huset kan sælges igen?.

»Ja, det er også et dårligt signal at sende. Men der er mange ting, man kan sætte i værk. F.eks. på Lolland: Riv det gamle skidt ned, og byg nyt. Det ligger jo naturskønt. Lad os tale provinsen op. Psykologi er en stor del af det.«

Mange offentligt ansatte vil hellere sige op end flyttes til Jylland?

»Det må vi se stort på. Det kan de blive nødt til, hvis det er der, arbejdspladserne er, og ellers må man finde lokal arbejdskraft. Og alle nye institutioner der oprettes, skal selvfølgelig ligge i provinsen. Der er gået for meget Københavnstrup i det.«

DF gik meget frem i Sønderjylland ved sidste valg - måske i protest?

»Jeg husker tydeligt, hvordan DR sendte journalister til Sønderjylland for at beskrive de mærkelige mennesker, der boede der. og havde stemt på DF, som om det var et fremmed land: Det er en absurd nedvurdering af vores naboer, der bor få timer væk.«

»Mange af journalisterne er også elitære, og det gælder også mange af politikerne. De bliver valgt i provinsen, men det varer ikke længe, før de flytter til København, selv om vi har gode ordninger med lejligheder og tilskud. Jeg lagde især mærke til det efter sidste valg,« siger Pia Kjærsgaard.

Vi er ikke alene om problemet. FN’s prognoser peger på, at befolkningen i byerne på verdensplan vil stige med 72 pct. fra 2011 til 2050.

Danmark er et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Andelen af danskere, der bor i storbyområder, er steget med 6,3 pct. fra 2007 til 2012, viser en undersøgelse fra Eurostat i 2016.  Dermed er vi nummer syv ud af 33 lande på den målestok.

Både Venstre og Socialdemokratiet er helt enig i at udflytning af arbejdspladser er nødvendigt. Og regeringen har allerede taget fat på at flytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. Det er over 10 pct. af de  statslige arbejdspladser i hovedstaden, og den største samlede flytning af statslige arbejdspladser nogensinde herhjemme. Dertil kommer udflytningen af Skat, og der er for nylig vedtaget en ny planlov.

»Det er en fornøjelse, at Socialdemokratiet bakker op om de langt over 100 initiativer, vi har taget for landdistrikterne med den nuværende regering. For Thorning-regeringen gjorde ikke en disse for landdistrikterne, men tvangsflyttede folk ind til de store byer,« siger Venstres landdistriktordfører Thomas Danielsen.

»Indtil nu har vi haft det sådan i Danmark, at hvis du starter en virksomhed og får succes - dvs. at du får over fem medarbejdere -  skal du tvangsflyttes ind til industrikvarterene i de større byer. Vi har også haft kystzoner, der gik tre km ind i landet, og så der der ikke meget plads til initiativ på en ø, der f.eks. er seks km. i diameter. Men nu sker der noget. Planloven giver friere hænder, vi laver to store udflytninger, og en bredbåndspulje, hvor vi understøtter de områder, der ikke selv kan betale for bredbånd. Det vil skabe en mere positiv udvikling i den kommende tid tid,« siger han.

Socialdemokratiets landdistriktordfører Magnus Heunicke er enig:

»Lige på det område gjorde vi ikke nok, da vi sad i regering sidst. Men vi arbejder på sagen nu, og ud over at støtte Venstres udflytning af arbejdspladser, har vi også foreslået fire nye skattecentre i provinsen,« siger han.

»Men vi skal også have flere private arbejdspladser i provinsen. Og det skal vi gøre ved at lave bedre veje og bedre offentlig trafik. Gymnasierne skal fordeles bedre. I Gentofte er der f.eks. fire gymnasier, mens unge andre steder i landet må tage bus, tog, cykel eller knallert i halve og hele timer for at komme frem og tilbage.«

»Der er foregået en enorm centralisering de senere år, hvor alt af betydning er flyttet til København og Aarhus, og Socialdemokratiet kender problemerne, for vi har borgmestre i både de største og de mindste byer,« siger Magnus Heunicke.

 

Udflytning koster samfundet dyrt

"Det er jo bare at flytte rundt på folk. Er det fair," spørger Sara Gundelach Vergo, formand for de offentligt ansatte i Djøf

Det danske samfund betaler dyrt for regeringens ønske om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen, advarer formanden for akademikernes fagforbund, Djøf Offentlig, Sara Gundelach Vergo

Hun peger på, at regningen i kroner og ører har rundet en milliard, og det er mere end dobbelt så meget, som de 400 mio. kr. regeringen oprindeligt mente det kostede at gennemføre udflytningen af de 3.900 statslige arbejdspladser.

Hertil kommer et enormt tab af faglig viden, der vanskeligt kan gøres op i penge. Men det dræner virksomheden, når 90 pct. af medarbejderstyrken finder sig et andet job i stedet for at rejse med til for eksempel Sønderborg eller Hjørring.

Sara Gundelach Vergo understreger, at hun gerne vil medvirke til at skabe et Danmark i bedre balance. Men hun har svært ved at se, at udflytningen af job i staten bidrager til at skabe mere vækst i de områder af landet, hvor affolkningen har sat ind.

»Vi mener ikke at udflytningen kan stå alene. Hvis det ikke bare er pop, bør det følges op med andre initiativer,« siger hun og peger på den særlige puljeordning, hvor kommuner i landdistrikterne kan ansætte en akademiker i en pilotprojekt.

»De ti mio. kr. i puljen for 2017 var brugt efter to måneder. Den ordning ved vi skaber nye jobs. Det gør udflytningen ikke. Det er jo bare at flytte rundt på folk. Er det fair, at tvangsflytte folk på den måde,« siger hun.

Hun mener, at regeringen har sat sig selv på en meget svær opgave, når den forsøger at modvirke at folk hellere vil bo i byerne fremfor på landet.

»Vi kæmper imod en urbaniseringstendens, som er global. Der er ikke ret mange mennesker, der flytter tilbage til landet, når de har fået en uddannelse. De flytter ind til byerne og bliver der,« påpeger hun og tilføjer at regeringen er med til at forstærke afvandringen fra de tyndere befolkede områder i Danmark ved at pålægge kommunerne at spare to pct. om året. Det koster jobs.

»Regeringen opfordrer samtidig kommunerne til at centralisere it-funktioner, HR-funktioner og andre opgaver og derefter udlicitere dem. Det betyder at jyske kommuner risikerer at få udliciteret deres it-funktioner til København. Så bliver det pop. Så kan jeg ikke se, at de faktisk mener, at de vil skabe et Danmark i balance, andet end at det ser flot ud at sige det i medierne,« siger Sara Gundelach Vergo.

Djøf opfordrer regeringen til at evaluere, om udflytningen har haft en gavnlig effekt, før man tager stilling til om man skal gå videre og flytte endnu flere job væk fra Hovedstaden.