- Fordi det er hun med jævne mellemrum. Jeg synes, hun kommer med nogen vilde ideer og jeg kan slet ikke forstå, at man kan sætte hende, der har så asocial en tankegang, i socialudvalget.

- Og stadigvæk skal man tænke på, at hun repræsenterer et regeringsparti. Jeg mener, at der er nogen, der burde tage afstand fra det og at hun burde give en undskyldning for det.

Hvilke værdier mener du, skal være gældende for ældreområdet i Danmark?

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at man skal glæde sig til at blive gammel i stedet for at frygte det. Sådan tror jeg at vældig mange har det. Hold da op, når jeg bliver gammel og ikke kan klare mig selv, skal jeg så sidde i en stol og prøve at klare det. Eller skal jeg se en robotstøvsuger fare rundt i mit lille hjem med masser af tæpper og nips? Det kan jo ikke lade sig gøre.

- Skal jeg fuldstændig undvære, at der kommer nogen mennesker en gang i mellem og bare tager en snak og en kop kaffe med mig? Det er sådan nogle ting, jeg synes, der bør være. At der er tid til omsorg og tid til at høre. Der er masser af ældre, der ikke har ret meget familie, måske slet ikke nogen, der kommer at besøge dem. Og så skulle de også undvære offentlig hjælp. Jeg synes, det er så strengt, det vi er ude i i øjeblikket.

Hvordan vil du skaffe penge til at kunne tilbyde sådan et ældreliv?

- Jeg synes, vi er nødt til at prioritere meget bedre, end vi gør. Det er en kendt sag, at vi har et problem i øjeblikket med østeuropæiske arbejdere, som bare kommer hertil og får børnecheck, SU og man taler om dagpenge og alt muligt.