En ung social- og sundhedsassistent har en bøn til os alle: Sæt pris på vores arbejde og spar os for jeres nedladende bemærkninger. En dag er det jo jer selv, der har brug for vores hjælp.

Scenen er til at tage at føle på: Petrea har lige fået en ny kæreste, og nu sidder hun for første gang ved middagsbordet hos sine nye svigerforældre og spiser ærtesuppe, da svigerfar spørger: 'Tørrer du så røv hver dag?'

Den unge sosu-assistent Petrea Langgaard Jensen bruger episoden til at beskrive én af de mange reaktioner, hun hver dag møder fra omverdenen, når hun fortæller, hvad hun arbejder med.

I et debat-indlæg i dagbladet Politiken fortæller hun, at selv om hun har en tre-årige uddannelse bag sig, et langt praktikforløb og et komplekst job, så bliver hun igen og igen mødt af nedladende bemærkninger om, at hun nok ikke laver andet end 'at tørre røv', som hun kalder det.

Den unge sosu-assistent beskriver, hvordan hendes job både handler om at trøste og give omsorg, give medicin og tage prøver og lave aktiviteter med beboerne på det plejehjem, hvor hun arbejder.

»På trods af alt dette tror mine medmennesker stadig, at jeg er dummere end vådt bølgepap. Når jeg starter en sætning med »I dag på arbejdet«, kan jeg se, at de kæmper for at holde deres brækrefleks under kontrol i den tro, at historien der følger, ikke kan omhandle andet end afføring.«

Petrea Langgard Jensen angriber det, hun kalder samfundets forestilling om, at hun har taget en uddannelse, der er nem. Som nærmest 'kan trækkes i en automat.'

»I vores daglige virke bliver vores autoritet markant indskrænket af befolkningens syn på os. For vi kan jo alligevel ingenting: professionelle røvvaskere.«

I det, hun kalder et land med 'et forskruet uddannelsestyranni', føler hun, at hun skal skamme sig over sit job og bliver igen og igen mødt med spørgsmålet: 'Jamen, så skal du vel læse videre, ikke?'

Men Petrea er ikke bare træt af omverdenens fordomme over for hendes fag. Hun frygter også, at det kan være svært at hverve dygtige sosu'er i fremtiden.

»Hvad får vi ud af det? Lav status, ødelagte rygge, lort i håret? Vi ofrer os selv for at hjælpe dem, der ikke kan længere, og en dag får vi brug for samme hjælp. Når min tid kommer, ønsker jeg at blive passet af kompetente sosu-hjælpere og -assistenter med faglig stolthed og arbejdsglæde. Forhåbentlig er det ikke for sent.«

»Så en bøn til jer alle: Sæt pris på de arbejdsomme, intelligente og helt igennem selvopofrende sosu-assistenter og -hjælpere, vi har. Mind dem om, hvad de betyder for samfundet og for jer.«