Peter Regin scorede et enkelt mål, da hans klub, New York Islanders vandt 7-3 over Dallas Stars på hjemmebane.

Det startede ellers skidt for Islanders og Peter Regin, der kom bagud 0-2 efter første periode. Men herefter vendte kampen, og Islanders vandt de sidste to perioder med 4-1 og 3-0.

27-årige Peter Regin scorede til 3-2 midt i anden periode og er dermed oppe to mål i denne sæsons udgave af NHL, mens Islanders anden dansker, Frans Nielsen, lavede en assist til 6-3-målet efter 47 minutter. Det var Peter Regins første scoring siden 8. oktober 2013, og hans første point siden 26. oktober, så det var lidt af en forløsning for danskeren, der sidder på et af de yderste mandater på Islanders-holdet.

I øvrigt står Frans Nielsen nu noteret for 15 mål og 18 assists efter 43 kampe, og han nærmer sig efterhånden sin bedste sæson i NHL. I 2011/12-sæsonen scorede han 18 mål, og lavede 30 assists i 82 kampe.