"Alle taler om Brian Laudrup, og mange spørger om jeg er den nye Laudrup - også fansene, når jeg møder dem. De har bestemt ikke glemt Laudrup der stadig er meget eftertragtet i Glasgow," fortæller Peter Løvenkrands, der netop har skiftet fra AB til Rangers.

Han kan godt kan forestille sig, at Brian Laudrup kommer tilbage til Glasgow Rangers på et eller andet tidspunkt.

"Alle er glade for Brian Laudrup, og han har flere gange udtalt sig om, hvor godt han har haft det i Glasgow," siger Løvenkrands, der allerede nu godt kan fornemme, at Brian Laudrups skyggen hænger tykt og tungt over Ibrox.

Han er ikke i tvivl om, at klub-formanden, David Murray, gerne ser Brian Laudrup tilbage i klubben.

I det seneste nummer af Glasgow Rangers' klubblad, Rangers Monthly, fortæller Laudrup, at hans fremtidsdrøm er at vende tilbage til Ibrox Park for at hjælpe klubben på en eller anden måde.

"Jeg tror Glasgow Rangers mener det, når de siger, at de gerne vil have Brian Laudrup tilbage.

Det er ikke sikkert, det bliver som træner i første omgang, men han vil helt sikkert kunne få en rolle omkring holdet eller i klubben. Men det er selvfølgelig også op til Laudrup selv," vurderer Løvenkrands.

"The Great Dane" sidder stadig dugfrisk i erindringen på de mange fodboldgale Glasgow-supportere efter hans fire forrygende år i Rangers-trøjen fra 1994-98.

Glasgow Rangers' formand, David Murray, antyder til Rangers Monthly, at Brian Laudrup har en fremtid på Ibrox.

"Alt, hvad jeg kan siger er, at ed den respekt, Brian har for Rangers og klubben har for ham, ville jeg overhovedet ikke blive overrasket, hvis vi på et tidspunkt indledte et samarbejde," siger Murray om chancerne for et laudrup-come back til Ibrox.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Brian Laudrup, men til Rangers Monthly udtaler han.

"Jeg har fortalt David Murray, at hvis jeg på nogen måde kan hjælpe rangers, vil jeg gøre det.

Det vil føles rigitg, hvis jeg gav klubben lidt igen. Jeg var i længere tid hos Rangers end i nogen anden klub i. Derfor har klubben en stor plads i mit hjerte."