"Jeg bruger det i perioder, hvor jeg ellers ikke har andet at lave. Det giver mig den frihed, at jeg ikke har været på understøttelse i mange år. Det er jeg dybt taknemmelig over.

"Det er en kæmpe udfordring, uanset om det er 300 mandlige VVS'ere eller 50 ejendomsmæglere. Men det er også benhårdt," siger Peter Mygind:

"De køber en vare, der hedder: "du skal edderman'me underholde os." Jeg er nervøs hver gang. I modsætning til når jeg spiller teater. Der er jeg nervøs op til premieren, og så kører det. Mit oneman show er aldrig noget, der bare kører.

Peter Myginds show indeholder komik, sang, historiefortælling og anekdoter. En branchemand fremhæver variation og uforudsigelighed som grunden til, at Mygind er så efterspurgt.

En anden siger: "Peter har den mest smittende latter i Danmark". Selv mener han:

"Folk kender mig fra "Taxa". Mange ser mig egentlig ikke som den sjove mand. Andreas er en kedelig, indadvendt mand. Nogle husker mig som Score-Kaj. Stand-up'erne har en joke hver 18. sekund. Det har jeg ikke. Jeg varierer det meget."