Ulven Peter, eller Peter Birch, drømmer om Hawaii og Miami. Hans bedste oplevelse var også i USA, hvor det var ren luksus.
Hvad er din bedste rejseoplevelse?
Det var helt sikkert da jeg var i LA for et halv års tid siden. Det var virkelig lækkert og luksuriøst. Og dejlig dyrt.
Hvad er din værste rejseoplevelse?
Det var Egypten. Det var sgu ikke lige mig. Jeg synes at de havde rigtig svært ved at lade min kæreste være, fordi hun har langt lyst hår. De havde også svært ved ikke at blive fornærmet på en, hvis man ikke ville købe noget af dem. I Danmark er man jo vandt til at der er en høflig ekspedient, der spørger om man skal bruge hjælp. Salget foregår på en helt anden måde.
De er også virkelig snaksalige, og når jeg er på ferie, vil jeg bare gerne slappe af. Det var dejligt vejr og dejlige omgivelser, men det var bare ikke lige mig.
Hvor drømmer du om at rejse hen i 2013?
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til Hawaii. Men nu har jeg hørt noget om, at der er orkan og rigtig dårligt vejr. Men ellers kunne jeg godt tænke mig at opleve Hawaii. Og Miami også. Det er bare noget man skal opleve inden man bliver gammel.
Det er nu ikke noget jeg har planlagt, men en drømmerejse. Det er jo dyrt at tage derover, og det har jeg ikke lige budgetteret.
Peter Birch: Det var dejlig dyrt
Hver dag indtil juleaften fortæller en kendt dansker om sin bedste og værste rejseoplevelse.
Del: