For præcis et år siden, fredag, kiggede den dengang 73-årige musiker på undertegnede, som om jeg var vanvittig, da jeg, efter han havde modtaget et legat fra Smukfest, havde fået spørgsmålet, om han gik med overvejelser om pension.

'Nej,' lød det korte og afvisende svar fra Peter Belli. Få måneder senere kom nyheden så om, at Peter Belli efter den nuværende turné ville kalde karrieren for overstået.

Det betyder med andre ord, at hver gang Belli giver koncert et sted, så er det sidste gang. Og netop det lå som det alt overskyggende tema, da det danske musikikon gav koncert fredag eftermiddag i P3 Teltet på Smukfest.

Peter Belli indledte selv med at slå netop den tone an ved at sige: »Det er ved at være min sidste koncert. Den 28. december siger vi farvel, selvfølgelig i Amager Bio,« til voldsom jubel.

Peter Belli, fredag 11. august 2017, P3 Teltet, Smukfest, 6 ud af 6 stjerner.