Kunne politiet have stoppe Blekingegadebanden, før den i 1988 begik det skæbnesvangre røveri mod Købmagergades postkontor, hvorunder en ung betjent blev dræbt?

Spørgsmålet har optaget folk med hang til skæg og blå briller i årevis og var senest genstand for en heftig debat, da forfatteren Peter Øvig Knudsen udgav sine prisbelønnede bestsellere om den legendariske danske terrorcelle.

Øvig beskrev indgående, hvordan rivaliseringen mellem PET og Lyngby politi i 1983 spændte ben for opklaringen af et bankrøveri i Lyngby, som Blekingegadebanden stod bag, men som aldrig blev opklaret, fordi de to politiinstanser, samt justitsministeriet, angiveligt modarbejdede hinanden

For første gang udgiver den øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste sine erindringer, og den 72-årige Ole Stig Andersen lægger drypvis ikke fingre i mellem, når han over bogens 600 sider fortæller om de sager han stod i spidsen for i perioden 1975-1984.

Flere gange balancerer Ole Stig Andersen på kanten af sin tavshedspligt, når han omtaler agenter, dobbeltagenter og politikere i fremmede magters tjeneste under Den Kolde Krig.

Han leverer også et hårdt spark til daværende politimester Søren Sørensen fra Lyngby politi. Ole Stig Andersen skriver, at det var helt formålsløst at kræve de to pengekurerer fra PFLP, der kort efter røveriet var blevet anholdt i Paris, udleveret til de danske myndigheder, så man kunne være sikker på, at pengene faktisk stammede derfra.

Ole Stig Andersens påstand er, at de kurerer næppe ville have givet oplysninger til opklaring af bankrøveriet.

- Det er derfor for mig ufatteligt, at det er lykkedes i den danske offentlighed med udgangspunkt i Peter Øvigs bog om Blekingegadebanden at skabe indtryk af, at bankrøveriet ville kunne være opklaret, såfremt de to PFLP-folk var blevet udleveret til Danmark, skriver han.

Peter Øvig afviser argumentet:
- Ole Stig Andersen kommer med et partsindlæg. Jeg har en fornemmelse af, at den sag er særdeles betændt, siger han til BT.

Og det bliver man bekræftet i, når man ser, hvad den tidligere PET-chef skriver om Lyngbys politimester Søren Sørensen.

Han eller hans medarbejdere valgte at kaste sig over det ’meningsløse franske spor’ i stedet for at gennemføre en ordentlig politimæssig efterforskning af de vigtige tip han havde fået af PET.

Det irriterede Ole Stig Andersen. Samme Søren Sørensen havde tidligere, da han var chef for Fremmedpolitiet, afvist at reagere på et tip fra PET om, at en navngiven medarbejder i Fremmedpolitiet var agent for den berygtede sovjetiske efterretningstjeneste KGB og ’de facto lod personoplysninger tilflyde’ fjenden.

- Intet skete, skriver Ole Stig Andersen.

Først da KGB’s førstemand i København, Oleg Gordijevskij hoppede af og forsynede de danske myndigheder med en guldgrube af fortrolige oplysninger om Sovjets netværk af agenter og informanter i Danmark, kom der skred i sagen.

Den pågældende polititjenestemand blev fjernet fra sin post.

PET-chefen vurderer, at det kunne have skabt sikkerhedsmæssige problemer for Danmark, hvis de to PFLP-folk var blevet hentet hertil. Frankrig lod dem gå og blev skånet for terror. Man forstår på Ole Stig Andersen, at sådanne hensyn vejede tungere end opklaringen af et bankrøveri.