Har man fået diagnosen, er det nu, man skal bevæbne sig med næsespray og øjendråber. Men faktisk går flere danskere rundt med den generende sygdom uden at vide det. Og hvis de fejer det væk som en almindelig sommerforkølelse, kan det udvikle sig til både astma, bihulebetændelse og mellemørebetændelse.

Derfor er det vigtigt at aflægge sin læge et besøg, hvis man er i tvivl, lyder rådet fra eksperterne. Den seneste måneds omskiftelige vejr har fået flere danskere til at gå rundt og snøfte.

Men det kan være svært at aflure, om de mange nys skyldes pollenallergi, eller om man hoppede i shortsene, før det blev rigtigt varmt.

Her kan det være nødvendigt at inspicere sit snot ekstra nøje. Tæthed i næsen og tyk gult eller grønligt snot er tegn på en sommerforkølelse.

En kløende næse med tyndt sekret betyder derimod, at der er ting, du ikke kan tåle. For mindst hver tredje af pollenallergikerne udvikler sygdommen sig til astma. Det er ikke farligt at undlade at behandle sygdommen, understreger Arne Høst, førende allergispecialist og ledende overlæge på Odense Universitetshospital.

- Men pollenallergi er ikke bare en banal sygdom med lidt løbende næse. Når der ikke er afløb til svælget, kan det udvikle sig til bihulebetændelse og mellemørebetændelse. Men det forringer også livskvaliteten hos patienterne. Det er en besværlig sygdom, siger han.

Med BT Plus får du:

- Hele historien allergisymptomer

- Guide til en pollenfri hverdag

- Gode råd når du køber håndkøbsmedicin

- Anbefaling af den bedste håndkøbsmedicin

- Gode råd til at overleve pollensæsonen

BT PLUS anbefaler også:


Rindende øjne, løbende næse og en krop, der er træt og kløende. Freden er nu forbi for Danmarks en million pollenallergikere. Har man fået diagnosen, er det nu, man skal bevæbne sig med næsespray og øjendråber. Men faktisk går flere danskere rundt med den generende sygdom uden at vide det.

Og hvis de fejer det væk som en almindelig sommerforkølelse, kan det udvikle sig til både astma, bihulebetændelse og mellemørebetændelse. Derfor er det vigtigt at give sin læge et besøg, hvis man er i tvivl, lyder rådet fra eksperterne.

Den seneste måneds omskiftelige vejr har fået flere danskere til at gå rundt og snøfte. Men det kan være svært at aflure, om de mange nys skyldes pollenallergi, eller om man hoppede i shortsene, før det blev rigtigt varmt. Her kan det være nødvendigt at inspicere sit snot ekstra nøje. Tæthed i næsen og tyk gult eller grønligt snot er tegn på en sommerforkølelse.

En kløende næse med tyndt sekret betyder derimod, at der er ting, du ikke kan tåle. En forkølelse går normalt over efter nogle dage, men fortsætter det i mere end et par uger, og kan man fornemme et mønster, hvor det kommer på bestemte tidspunkter, er det højst sandsynligt tegn på høfeber.

Nogle går rundt med det hele året, men vænner sig til symptomerne, som de typisk forveksler med forkølelse. For mindst hver tredje af pollenallergikerne udvikler sygdommen sig til astma. Det er ikke farligt at undlade at behandle sygdommen, understreger Arne Høst, førende allergispecialist og ledende overlæge på Odense Universitetshospital.

- Men pollenallergi er ikke bare en banal sygdom med lidt løbende næse. Når der ikke er afløb til svælget, kan det udvikle sig til bihulebetændelse og mellemørebetændelse. Men det forringer også livskvaliteten hos patienterne. Det er en besværlig sygdom, siger han.

- Det er også utrolig hæmmende i dagligdagen. Man kan ikke trække vejret gennem næsen og går rundt med åben mund. Man ser bøvet ud og går måske og snøvler med en fjoget nasal stemme. Det er synd for de børn, der er ramt, for børn kan godt finde på at drille hinanden med sådan noget, siger han.

Mange allergikere sover dårligt om natten. De er trætte, melder sig ofte syge og har svært ved at klare jobbet, fordi de måske ikke kan være præcise med hænder og fødder eller ikke reagerer hurtigt nok, fortæller Arne Høst.

- I eksamenssituationer kan man også klare sig væsentligt dårligere. Man er uoplagt og sidder måske og nyser tyve gange i træk. Det er generende for alle, fortsætter han. Derfor er det vigtigt, at man er velmedicineret i eksamensperioden. Tidligere virkede antihistamintabletter sløvende, men det er heldigvis lettere at undgå dem i dag.

Allergispecialistens vigtigste råd er klart: undgå at møde det, du ikke kan tåle. Hvis det er en umulig opgave, har du valget mellem en række forskellige præparater.

    Ved lettere symptomer er antihistamintabletter det oplagte valg. Oplever du mere end kløe og nys, må næsespray og øjendråber tages i brug. - Men vigtigst af alt - er du generet, så gå til lægen, råder Arne Høst.