Efter Pandoras æske begyndte Samanta at græde. Hun havde været i hård beskydning, fordi hun og Peter kyssede kort tid efter Amalie forlod hotellet. Her fik Peter det til at lyde somom, det udelukkende var på Samantas initiativ.

Det var dog ikke den eneste grund til tårerne.

- Grunden til at jeg blev så ked af det, var at Amalie kom ind på hotellet, for jeg spillede uofficielt sammen med Peter, og jeg ved jo, at når Amalie er inde, så ødelægger det min uofficielle gruppe med Rasmus, Maries og Peters, fortæller Samanta.
 
Samanta fortæller samtidig til bt.dk, at hun forud for 'Pandoras æske' havde aftalt med de andre, hvad de skulle tale om til sandheds-mødet, og hun havde ikke forventet det angreb.

- I forvejen stoler vi ikke 100 procent på hinanden, så det knækkede min tillid til dem, siger Samanta.