Pakistaner og iraner dræbt på piratskib
Et iransk og pakistansk gidsel blev dræbt, da Absalon gik til angreb på et somalisk gidselskib. De øvrige overlevende gidsler er også iranere og pakistanere.
Et iransk og pakistansk gidsel blev dræbt, da Absalon gik til angreb på et somalisk gidselskib. De øvrige overlevende gidsler er også iranere og pakistanere.
Søværnets Operative Kommando oplyser, at Absalon havde haft moderskibet i kikkerten et stykke tid, inden det natten til mandag forsøgte at snige sig væk fra kysten ved Somalia.
- Absalon blev blev bedt af den stedlige Nato styrkechef om at stoppe skibet. Det gjorde man ved forsøge at kalde skibet over radioen. Da hverken dét eller varselsskud fik skibet til at stoppe, fik Absolon tilladelse af styrkechefen til at beskyde skibet. Derefter overgav piraterne sig, siger kommandør i Søværnets Operative Kommando (SOK) Steen Engelbrecht Pedersen til bt.dk.
Beskydningen fik de formodede pirater til at standse motorerne, hvorefter besætningen fra det danske krigsskib kunne tage kontrol med moderskibet.
Ombord fandt danskerne 17 formodede pirater, der holdt de 18 besætningsmedlemmer som gidsler, men to af dem var så hårdt sårede, at de trods behandling fra Absalons læge ikke kunne reddes.
Omstændighederne omkring de to gidsler død er endnu ikke klarlagt, men Forsvarets Auditørkorps undersøger sagen.
Det er endnu uklart om gidslerne døde på grund af desperate gidsler - eller efter Absalons skud.
- Det kan ikke afvises, at det var os, der forårsagede dødsfaldene. Det er derfor, at vi blandt andet har auditørkorpset inde over, for at afklare, hvad der er sket, siger Steen Engelbrecht Pedersen.
- De øvrige gidsler er i god behold, og de befinder sig fortsat på Absalon, lyder det fra kommandøren.
Yderligere skal mulighederne for at retsforfølge de 17 formodede pirater undersøges.
Ved Absalons seneste befrielsesaktion i november 2011, da 14 iranske og pakistanske gidsler blev befriet fra et moderskib, blev 25 formodede pirater anholdt og sat i varetægt i hastigt opførte celler på krigsskibet.
17 måtte senere løslades, mens fire skal retsforfølges på Seychellerne og fire ved domstole i Kenya.
Men retsforfølgelsen her kom først i stand efter intense forhandlinger mellem Danmark og de to landes regeringer.
Der er, ifølge FN-organisationen One Earth Future Foundation, cirka 3.500 pirater i Aden Golfen og Det indiske Ocean. Der var 237 angreb sidste år, og der blev udbetalt omkring en mia. kr. i løsepenge. 32 gidsler blev befriet.
Pirater kostede skibsindustrien og regeringer næsten 40 mia. kr. sidste år. Omkring halvdelen dækker udgifter til ekstra olie og de militære operationer.