Mere end seks ud af 10 daginstitutioner har indført adfærdsregler, for at personalet skal undgå anklager om pædofili. Og i flere tilfælde rammer reglerne mænd. Det er et problem, mener Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening BUPL.
Henning Pedersen mødte torsdag formiddag op på bt.dk's redaktion for at svare på læsernes spørgsmål, efter at der de seneste par dage har været debat om, hvorvidt reglerne for pædagogers adfærd overfor børn er blevet for restriktive. En del af spørgsmålene handle om, hvorvidt reglerne var fair overfor mænd.
Læs mere om reglerne her: Forbudt for pædagoger
Synes du ikke alle de regler er med til at kriminalisere os som pædagoger, og burde man ikke ikke tage sagen op i ligestillingsrådet, hvis de samme regler ikke gælder for mænd og kvinder? spurgte chatnavnet "trivsel i fællesskaber", der oplyste, at der bag navnet gemte sig et hold pædagogstuderende.
- Jo, vi ser også problemstillingen som et ligestillings-problem, og det vil vi i BUPL arbejde videre med, svarede pædagogformanden.
SE VIDEO MED HENNING PEDERSEN HER
En læser, der kaldte sig Rasmussen, spurgte om det ikke var et problem, da der i forvejen var mangel på mandlige pædagoger og dermed mandlige værdier i institutionerne. Og det var BUPL-formanden enig i.
- Med denne debat vil vi gerne være med til at pege på det problem, at frygten tage overhånd, og at man på den måde skræmmer mændene væk fra faget, svarede Henning Pedersen.
Du kan læse hele chatten mellem Henning Pedersen og brugerne herunder.
HVIS DU VIL LÆSE LIVECHATTEN PÅ MOBILEN SKAL DU KLIKKE HER
Se video: Her er reglerne, der skal beskytte dit barn mod sexovergreb