Alt tyder på, at de to lig på Madeira er identiske med de to danske kvinder fra Aarhus, 73-årige Ulla Linnea Ruby og 77-årige Amalie Kjerstine Flindt, der har været forsvundet efter en vandretur nytårsdag.

LÆS OGSÅ:

Det portugisiske politi er ikke i tvivl, men det danske Udenrigsministerium har endnu ikke bekræftet, at der er tale om fundet af de to danske kvinder. Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller dog til bt.dk, at de pårørende til de to savnede danskere hurtigt blev underrettet om fundet af to lig på en bjergskrænt på Madeira.

To pårørende til Ulla Linnea Ruby og Amalie Kjerstine Flindt fløj torsdag aften fra Danmark fra Madeira, hvor de landede kl. 19.40.

LÆS OGSÅ: 

B.T.s udsendte på Madeira Astrid Søndberg mødte de pårørende, da de ankom til lufthavnen, men de ønskede ikke at tale med pressen.

-Fredag skal der formentlig ske det, at familien skal se og endelig identificere de to. De er principiel allerede blevet identificeret af politiet, da de blev fundet, men familien skal formentlig foretage den endelige identificering, fortæller Astrid Søndberg.