Fuglen bruger ti måneder årligt på vingerne og lander kun for at yngle, viser nyt studie. Fuglene spiser og sover også til vejrs.

Det har ikke tidligere været muligt at undersøge dens præcise flyvevaner, da det kræver meget lette sensorer, som fuglen - der selv vejer mindre end en tennisbold - kan flyve rundt med. Men med bittesmå dataloggere er det nu lykkedes forskerne at måle og optage dens bevægelser hen over flere måneder.

Næste spørgsmål omhandler ifølge forskerne bag det nye studie om fuglens luftbårne livsstil, eksempelvis om - og i så fald hvordan - de lukker øjnene i deres mange måneder på farten.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om den lille fugl, der tilbringer ti måneder om året  med luft under vingerne. Herfra klarer den absolutte nødvendigheder såsom at sove og spise. Bliv sammen med forskerne klogere på en af Danmarks unikke fugle ...

Mursejlere bruger ti måneder årligt på vingerne og lander kun for at yngle, viser nyt studie. Fuglene spiser og sover også til vejrs.

Med sine sejlformede vinger og brede vingefang virker mursejleren nærmest som bygget til himlen, og det er velkendt, at den sorte fugl sjældent lander.

Derfor har forskere i flere årtier spekuleret på, hvor meget tid mursejleren egentlig bruger til vejrs. Nu har de endelig svaret.

I sine ti ikke-ynglende måneder brugte 19 overvågede mursejlere 99 procent af deres tid i luften, viser et nyt studie udgivet i tidsskriftet Current Biology. De fleste af fuglene brugte kun sporadiske nattetimer på jorden, mens nogle aldrig havde fast grund under fuglefødderne.

Det er især mursejlernes form, som muliggør deres livsstil i de højere luftlag, fortæller ph.d. i zoologi og lektor ved Københavns Universitet Kasper Thorup.

»Mursejlerne skiftevis svæver og basker med vingerne, hvilket på grund af deres aerodynamiske form ikke kræver så meget energi. Det kan lade sig gøre, fordi fuglene har lange, sejlformede vinger, som er effektive til at svæve og flyve hurtigt og møder lidt vindmodstand. Nærmest som en svæveflyver,« siger Kasper Thorup til Videnskab.dk.

Desuden er det lykkedes mursejlerne at klare alt livsnødvendigt fra luften, på nær at lægge æg. Fuglene sover til vejrs, selvom man ifølge Kasper Thorup endnu ikke ved præcist, hvordan det foregår. Deres måltider indtages også på vingerne.

»Ligesom en hval i havet pløjer mursejlerne gennem luften og sier her luftplankton – altså små insekter – fra til at spise. Fuglene har et relativt stort gab, som de lukker insekter ind i over kæmpestore afstande,« siger Kasper Thorup.

Mursejlernes føde hjælper dem formentlig også med at opretholde væskebalancen, tilføjer han. Derudover kan fuglene flyve lavt over vandet for at øse vand op med deres næb.

Fugle som alpesejleren og fregatfuglen bruger også flere måneder i luften årligt, men mursejleren er klart den fugl, som sjældnest lander. Det har ifølge Kasper Thorup flere fordele.

»I de højere luftlag behøver mursejlerne ikke være nervøse for at blive spist af andre jagere. Der er relativt sikkert. Mursejlerne er desuden ikke særligt gode til at lette og lande. De er formentlig kommet af med det meste af deres landingsstel, ligesom de ikke kan lette fra jorden, men må kravle op i træer eller lignede for at gøre det. Det slipper de så for ved at flyve,« siger han.

Frigørelsen fra landjorden og muligheden for at flyve langt over både hav og jord er også en stor fordel for mursejleren, tilføjer Kasper Thorup.

Det har ikke tidligere været muligt at undersøge mursejlerens præcise flyvevaner, da det kræver meget lette sensorer, som mursejlerne - der selv vejer mindre end en tennisbold - kan flyve rundt med. Men med bittesmå dataloggere er det nu lykkedes forskerne at måle og optage fuglenes bevægelser hen over flere måneder.

Næste spørgsmål omhandler ifølge forskerne bag det nye studie om mursejlernes luftbårne livsstil, eksempelvis om - og i så fald hvordan - de lukker øjnene i deres mange måneder på farten.