- Man vågner jo op og tænker: 'Hvorfor fungerer det ikke? 'Er der noget galt med mig?', 'Kunne jeg have gjort noget anderledes?', Jeg synes jo ikke, jeg var så umulig at være sammen med.

Men man lærer jo utroligt meget om sig selv, når man går til psykolog. Jeg var slet ikke så tykhudet, som jeg troede. Jeg har taget mange ting for personligt.

Langsomt går det fremad, og langsomt går det op for Naser, at problemer rækker længere tilbage end Ny Alliance-dagene. Da de 12 Muhammedtegninger blev trykt første gang i 2005, og Naser forsvarede ytringsfriheden, fik dødstrusler og livvagter døgnet rundt, blev kimen til krisen lagt.

- Presset var enormt under Muhammedkrisen.

Større end jeg troede. Jeg havde ingen rådgivere eller spindoktorer til at fortælle mig, hvad der var rigtigt eller forkert. Pludselig skulle jeg have sikkerhedsvagter døgnet rundt, der skulle bestilles 2x2 billetter til biografen og 2x2 pladser, når min hustru og jeg ville på restaurant, og stederne skulle tjekkes inden. Den megen sikkerhed gjorde det svært at være sammen. Det var dér, det hele begyndte.

Den dag i dag er der stadig sikkerhedsvagter omkring Naser. Og så er der Inger, den gamle dame fra den anden side af vejen. Hun åbnede vinduet og sendte et mistroisk ' Hvad laver I her?' efter os, da vi kom.

- Ja, Inger er god. Hun har engang fået en stakkels indisk pizzamand slæbt væk, fordi han var lidt for lang tid om at få afleveret en brochure. Så måtte jeg lige bede hende om at slappe lidt af.

Inger ved som en anden PET-vagt godt, at kun få har noget at gøre i ' den hvide kasse' på den hemmelige adresse på Frederiksberg. Det har blandt andre børnene Hannibal på 6, som han fik med Bente Dalsbæk og Sofia på 11, som han har fra et tidliger forhold. De kommer hver anden weekend og hver mandag.

- Det er underligt, at man den ene dag er i familie, henter børn og laver middag sammen.

Den næste dag står man helt alene i et tomt hus. Jeg savner familielivet og mine børn, når de ikke er der. Børneballade og ' hvem har taget mit legetøj'.

Han efteraber børnenes skænderier og fortæller, at datteren Sofia for nylig ringede for at minde ham om en forældresamtale.

- 'Far, gentag hvad jeg siger', sagde hun. Nok fordi hun lærte, at mit 'ja, ja, ja' i en periode betød, at jeg ikke havde hørt en skid efter.

Han holder inde.

- Derfor vil jeg også gerne af med huset.

Det er for stort og rummer for mange minder.

Jeg føler, at jeg psykisk er ovenpå igen. Men jeg skal videre.

'Videre' indbefatter ikke en ny kærlighed, lader han forstå med et 'nej' og afværgende 'Mere kaffe? Jeg har også chokolade!'

- Jeg har brug for at være lidt alene. Og jeg har brug for en skældud-pause. Nej, det må du ikke skrive! Men du kender måske nogen? Nu må du ikke sige Birthe Rønn.

Den store krop gibber af grin over sit eget svar.

Så kender man Naser igen.