Middelhavets kølige januarvind er afløst af ørkenens lune nattevarme, som sammen med en mørk himmel og kulsort vand møder de få nysgerrige gæster, der er på dækket. 

Læs også: Ørken-eventyr om natten

Klokken er 5 om morgenen, eneste lys kommer fra skibets lanterner, eneste lyd fra skibets fem 16 cylinders motorer, som lige nu kører med færrest mulige omdrejninger. 

Der er kun få meter til land på begge sider af skibet, og allerede nu indikerer ørkensandet på bredden, hvad der bliver udsigten de næste 15 timer.

Vi er på vej ind i Suez Kanalen. Kaptajnen på MS Rotterdam, Sybe De Boer, har fortalt, at skibet vil indgå i en af de to sydgående konvojer, som passerer gennem den 160 km lange Suez Kanal hver dag. Kanalen er for smal til, at to skibe kan passere hinanden, bortset fra to steder hvor den åbner sig op. 

Så de egyptiske myndigheder har tilrettelagt passagen således, at der er to sydgående og to nordgående konvojer på bestemte tidspunkter i døgnet. I travle perioder kan det betyde timer eller døgns ventetid, men alternativet er at sejle syd om Afrika. En tur på næsten 12.000 ekstra kilometer.

De Boer satser på at følge den første sydgående konvoj klokken 2 om natten, men de seks egyptiske lodser, som er er kommet om bord, har andre planer. Først skal der forhandles om penge og gaver. 

Den den 51-årige erfarne kaptajn fraviger ikke rederiets princip om aldrig at betale hverken penge eller give gaver til lodser, så med flere timers forsinkelse får vi lov til at følge i halen af konvojen, som imidlertid for længst er sejlet. Derfor er MS Rotterdam tilsyneladende alene på kanalen denne tidlige, mørke morgen.

En tiltagende, lyseblå morgendis visker natten væk og afslører Suez Kanalens blå vand. 

På begge sider, så langt øjet rækker, er der gul, tør og tilsyneladende uendelig ørken. Men ikke en ensformig og kedelig ørken. Ørkensandet ér gult, men varierer fra sart lysegult til den helt mørkegule i farveskalaen. Samtidig skifter ørkensandet karakter fra at være helt fladt til at bølge sig som små og store klitter eller pludselig bestå af høje sandbakker – nærmest at sammenligne med et månelandskab. 

Langs bredden dukker med mellemrum små bygninger op, bemandet med bevæbnede soldater i grønt eller beige camouflagetøj. Af og til ser vi terrængående militærbiler på den smalle vej langs kanalen.

Egyptiske fiskere på små simple fiskefartøjer uden motor haler net op af vandet kun et par meter fra os. De viger ikke for krydstogtskibet og er tilsyneladende vant til at arbejde ved siden af de store skibe, der dagligt passerer og sender småfisk i deres garn.

Efter et par timers sejlads, hvor ørkenlandskabet enkelte gange har været afbrudt af mindre ørkenbyer, som umiddelbart ser øde og forladte ud, glider vi stille ind på Lake Timsah. Da diskussionen med lodserne forsinkede os, må vi kaste anker på søen for at vente på den nordgående konvoj. 

Efter søen slår kanalen et slag til højre. Og herfra dukker nu containerskibe op af disen. I en lind strøm, gennem flere timer, passerer hvert 20. minut et containerskib tæt forbi MS Rotterdam. Kun en smal sandbanke adskiller krydstogtskibet fra de store containerskibe, og vi får for alvor et indtryk af, hvad Suez Kanalen skal kapere. 

Da den nordgående konvoj har passeret, letter vi anker fra Lake Timsah og sejler videre sydpå. Betragter ørkenlandskabet fra liggestolene. Til bagbord ligger Sinai-halvøen med sparsomme bosættelser og næsten udelukkende ørken. Til styrbord dukker flere små, grønne oaser af egyptiske byer frem af ørkenen.

Sidst på eftermiddagen falder mørket på, og det sidste stykke af sejladsen på Suez Kanalen foregår i mørke. Men ikke længere i stilhed – da vi er igennem den sidste indsnævring, starter skibets motorer op med en summen. 

MS Rotterdam sejler fremad mod Det Røde Hav længere sydpå med en hastighed, der efter 15 timers slowboat føles som raketfart.

Læs også: 3 tørre og 3 våde rejser