Overvægt under graviditet medfører stor risiko
Det udgør en væsentlig risikofaktor, hvis en kvinde er overvægtig i forbindelse med graviditet og fødsel.
Det udgør en væsentlig risikofaktor, hvis en kvinde er overvægtig i forbindelse med graviditet og fødsel.
Overvægt blandt danske kvinder kan vise sig at have alvorlige konsekvenser under graviditet, viser en videnskabelig artikel i Ugeskrift for Læger.
Overvægtige kvinder har kan både have sværere ved at blive gravide end normalvægtige, og de har en større risiko for at få spontane aborter. Der er samtidig en større risiko for svangerskabsforgiftning og svangerskabssukkersyge. Her er risikoen for de svært overvægtige hele syv gange større end for de normalvægtige.
Sætter man risici op imod antallet af overvægtige kvinder i Danmark, er det tydeligt, at risikoen findes hos en stor del af de danske kvinder.
I Ugeskrift for læger fremgår det, at hver tredje gravide kvinde i Danmark er overvægtig med en BMI (Body Mass Index) på over 25 samt, mens mere end 12 procent har en BMI på over 30 og dermed er svært overvægtige.
Selve fødslen bliver også mere kompliceret hos de overvægtige kvinder, fordi den varer længere, og fordi der er øget risiko for akutte kejsersnit med deraf følgende risiko for infektioner.
Og skulle det ikke allerede være rigeligt med risici, har børn født af overvægtige gravide oven i købet oftere en høj fødselsvægt samt øget risiko for selv at blive overvægtige senere i livet.
Læger opfordrer derfor i Ugeskrift for Læger til, at der bliver gjort en indsats for at informere om disse risici og vigtigheden af, at kvinder får gjort noget ved overvægt allerede inden graviditet og en begrænset vægtstigning under graviditeten.