Leicester og Kasper Schmeichel tog endnu et stort skridt væk fra nedrykningsfaren i Premier League, da Newcastle blev sat på plads.

Leicester har længe lignet en nedrykker i Premier League, men efter en fantastisk april måned med fire sejre på stribe har Schmeichel og co. vendt skuden og ligger nu over nedrykningsstregen.

Men inden opgøret mod Newcastle var Leicester kun ét enkelt point ned til Sunderland, så Leicester er langt fra sluppet helt fri fra nedrykningsfaren. Lørdag tog holdet dog et stort skridt i den rigtige retning.



3-0 blev Newcastle smadret på hjemmebane, hvor Kasper Schmeichel holdt buret rent for blot fjerde gang i sæsonen.