Overlevede på kannibalisme
16 overlevede mirakuløst 72 dage i Andesbjergene.
16 overlevede mirakuløst 72 dage i Andesbjergene.
Kannibalisme var prisen 16 flypassagerer skulle betale for at overleve 72 dage i de snebeklædte Andesbjerge i vinteren 1972.
Alt åndede fred og ro, da 45 mennesker steg om bord på flyet fra Mondevideo i Uruguay mod Santiago i Chile. De fleste var klædt på i shorts og t-shirts på grund af den ekstreme hede. Men da flyet skulle passere Andesbjergenes snebeklædte tinder, ramte flyet flere lufthuller som fik flyet til at styrtdykke mod bjergene. Piloterne kunne ikke holde flyet i vejret og maskinen ramte en bjergtop, som rev flyet midt over og sendte resterne mod jorden i en faretruende fart. I styrtet døde 16 passagerer, mens 29 på magisk vis overlevede. Over de næste 72 dage døde 13 af de 29 overlevende passagerer af kulde og sult og en lavine som ramte forenden af flyet, hvor de boede. De resterende 16 måtte herefter sande seriøsiteten i den situation de stod i og tog den umulige beslutning om at spise af deres afdøde venner, da al mad var sluppet op. En af de overlevende har udtalt i en dokumentarfilm om flystyrtet, at "De afdøde lånte os deres muskler, så vi kunne gå."
62 dage efter, at flyet var styrtet ned i Andesbjerge, tog to af de overlevende den beslutning, at de ikke kunne vente på at blive fundet af redningsfolk, som også på dette tidspunkt havde opgivet at finde de overlevende. De to begav sig ud på en umulig rejse gennem sne og bjerge, men nåede på mirakuløs vis, efter 10 dage, ind til et befolket område, og fik slået alarm. De resterende 14 blev reddet hjem få dage efter.
Siden flyulykken har historien været årsag til megen mystik og spekulationer. Men i 2008 stod de 16 overlevende frem og fortalte åbenhjertigt om deres oplevelser i en dokumentar-film.