Det begyndte med hedeturene. Hver morgen, når Pia Bernth havde været i bad og stod foran spejlet, skete det. Så snart make-uppen var lagt, begyndte varmen at brede sig. Fra issen bredte den sig langsomt til ansigtet, hvor den piblede frem gennem makeuppen som små uvelkomne perler. Det var ikke bare perlerne, der gjorde hende arrig i tide og utide. Det var alle mulige små ting. For ligesom varmen som snigende på daglig basis, satte raserianfald med jævne mellemrum en djævel i Pia Bernth.

Opret abonnement på PLUS og læs hele Pia Bernths historie om overgangsalder. Læs desuden om, hvordan sukker kan være roden til alt ondt i forbindelse med overgangsalder.

Udover disse to artikler får du desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. månd er gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Det begyndte med hedeturene. Hver morgen, når Pia Bernth havde været i bad og stod foran spejlet, skete det. Så snart make-uppen var lagt, begyndte varmen at brede sig. Fra issen bredte den sig langsomt til ansigtet, hvor den piblede frem gennem makeuppen som små uvelkomne perler. Det var ikke bare perlerne, der gjorde hende arrig i tide og utide. Det var alle mulige små ting. For ligesom varmen som snigende på daglig basis, satte raserianfald med jævne mellemrum en djævel i Pia Bernth.

Cysternes skyld

Hun var kun 46 år, og det tog hende lang tid at indse, at det var overgangsalderen, der var på spil. I dag ved Pia Bernth med sikkerhed, at det var det, der var på spil. Hun er 52 år og tænker tilbage på de seneste seks år som nogle af de sværeste i hendes liv.

«Jeg tror, den tidlige overgangsalder skyldtes, at jeg som ung var meget plaget af cyster i underlivet. Faktisk skulle jeg have været igennem en operation, som ville have gjort mig steril allerede som 20-årig, men tre uger inden operationen blev jeg gravid, smiler Pia Bernth, der er gift, har en voksen datter og to børnebørn.

Allerede dengang advarede lægerne hende om, at hendes sygdom godt kunne betyde, at hun ville gå tidligt i overgangsalderen.

Men da det skete, benægtede Pia Bernth det – totalt.

»Jeg tænkte, at de første hedeture nok var en virus, der var på vej,« husker hun med et smil.

»Jeg syntes bare, det var så pinligt, at min krop ændrede sig. Ligesom en teenagepige, der begynder at få bryster. Det var frygteligt flovt for mig.«

Hedeturene blev til natlige mareridt. Hver nat vågnede Pia Bernth i en seng, der var våd af sved. Det blev sværere og sværere at stå op om morgenen og gå på arbejde.

Som 47-årig begyndte hendes menstruationer at udeblive. De, som kom, var så smertefulde, at hun måtte tage piller.

»Jeg har et rigtig godt forhold til min gynækolog, og hun sagde med det samme, at dette var en begyndende overgangsalder,« husker Pia Bernth.

De fysiske symptomer var svære nok at have med at gøre, men for Pia Bernth skete der også noget med hendes psyke.

Min udløbsdato

»Jeg flippede ud over de mindste ting. ’Altså, den her skal sgu ligge her’, siger hun og retter for sjov på en dekoration på spisebordet i lejligheden i Gladsaxe.

»Jeg følte mig overhovedet ikke elsket. Jeg var i en kæmpe identitetskrise, og følte mig intet værd. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt læste en pjece om overgangsalderen, og der stod, at kvinder i gennemsnit lever 25 år, efter de er gået i overgangsalderen. Der brød jeg totalt sammen. Jeg havde ikke tænkt på, at jeg havde en udløbsdato, og jeg var ikke engang fyldt 50 år endnu,« husker Pia, som i samme periode begyndte at tage på, selv om hun altid har haft et aktivt liv med tennis, dans og styrketræning.

På et tidspunkt vejede hun 92 kilo. Ligegyldigt, hvor meget hun trænede, faldt kiloene ikke af.

»Jeg opsøgte en diætist, der gennemgik mit liv, mine rutiner og min kost. For første gang opdagede jeg, hvad jeg egentlig kan tåle at spise, siger Pia Bernth, som i dag lever efter en diæt, som volder hende mere glæde end problemer.

»Jeg er begyndt at spise morgenmad, det har jeg aldrig gjort før. Nu spiser jeg skyr hver morgen og til mellemmåltider.«

Derudover har hun lært at holde sig fra brød, pasta, ris og kartofler, mens fedt fra avocado, nødder og oliven er godt for hende.

På et halvt år tabte Pia Bernth 20 kilo, og målet om at være en knivskarp 50-årig blev indfriet til fulde.

»I virkeligheden ville jeg bare være i balance igen,« siger hun, som også valgte ny motion med omhu.

»Træningen var en vigtig del af det frikvarter, jeg havde brug for, når alle tankerne blev for meget. Jeg begyndte bl.a. at gå til dans – ’Feminine Flow’. Det fik stor betydning for at acceptere mig selv som en ny kvinde.

I dag ved hun ikke, om hun er helt ude af overgangsalderens grimme kløer, men hun er i hvert fald nået til et nyt sted i livet, som ikke er så dumt, selv om man ikke kan få flere børn og skal kæmpe lidt mere for at holde overflødige kilo fra hofterne.

Sukker sætter gang i hormonerne

Driller overgangsalderen? Byt franskbrødsmadder og frugtsalat ud med fuldkorn og grove grøntsager, og få styr på hormonerne

Vi ved godt, at kosten har stor indflydelse på vores helbred. Men vidste du, at du med den rette kost kan undgå problemer i forbindelse med overgangsalderen? Det mener ernæringsterapeut og forfatter Louise Bruun, der bl.a. har skrevet bogen ’Hedeturen går til køkkenet’.

»Alle kvinder oplever i højere eller mindre grad effekter af, at de producerer mindre østrogen, når de kommer i overgangsalderen. Effekten kan være tørre slimhinder, humørsvingninger, hedeture og vægtproblemer,« forklarer Louise Bruun.

Dagligt vejleder hun kvinder i alle aldre i at spise korrekt, og selv om hver kvinde er forskellig, så er der nogle enkle leveråd, som gælder for alle.

»Vi ved, at kosten har stor effekt på hormonbalancen. Det gælder alle hormonelle påvirkninger både pms, pubertet og graviditet,« siger Louise Bruun, som har været med til at lave et tv-program, hvor en teenagedatter og hendes overgangsalderramte mor begge blev sat på samme diæt for at få hormonerne – og temperamenterne – ned i gear. Selvom diagnoserne hos mor og datter var forskellige, var effekten af den samme diæt stor hos begge kvinder.

»Grundlæggende handler det om at spise, så blodsukkeret stabiliseres,« forklarer Louise Bruun.

Med andre ord er man i en periode af sit liv, hvor hormonerne driller, skal man holde sig fra sukkerholdige fødevarer, der sender blodsukkeret på belastende rutsjeture.

»Blodsukkeret påvirkes, når vi spiser sukker. Det får kroppen til at producere stresshormon for at sænke blodsukkeret igen. Men hver gang stresshormonet udsendes, går kroppen i alarmberedskab, hvilket betyder, at fordøjelsen og immunforsvaret går i stå. På langt sigt lægger stressen sig i en pølse af fedt på maven, og den bliver siddende,« forklarer Louise Bruun.

Ifølge ernæringsterapeuten er sukker roden til alt ondt.

»Problemet er, at vi får alt for meget sukker. Lidt skader ikke, men i store mængder har sukker indflydelse på alt fra sexlyst til koncentrationen, humøret, immunforsvaret og ikke mindst hormonbalancen.«

Hun sætter sukker – både i form af slik og kager, men også som frugtsukker, mælkeprodukter og hvidt brød – i skammekrogen og sværger i stedet til en kost, der primært består af tre komponenter: proteiner, fedt og grøntsager.

Fedt og godt

»Det virker for alle, der har problemer med hormonerne, hvad enten de er pms-ramte eller ikke kan få børn. Men især i overgangsalderen,« siger Louise Bruun.

»I stedet for at spise et æble, som får dit blodsukker – og dermed dine stresshormoner – i gang, så prøv at spise et æg og en håndfuld mandler. Samlet set har det en mere stabiliserende effekt på dit blodsukker. Især på en krop, som er i en hormonel ubalance,« siger hun.

Gynækolog og obstetriker Christine Felding er enig i, at kosten kan spille en rolle i overgangsalderen.

»Vi ved, at soja hjælper. For hedeture eksisterer ikke i f.eks. Japan, hvor man spiser meget soja, siger hun.

Men derudover tror hun ikke, at kosten er altafgørende for mængden af hedeture.

»Alle kommer jo i overgangsalder, men det er langtfra alle, der får symptomer. F.eks. oplever 25 pct. af alle kvinder aldrig en hedetur. Skulle de så alle sammen spise det samme,« spørger hun.

»Når det er sagt, ved vi, at spiser man stærkt krydret mad eller drikker rødvin, så bliver hedeturene værre.«

Når patienterne kommer i hendes konsultation, har de ofte været hylderne igennem hos Matas i jagten på naturlige kosttilskud, som kan hjælpe dem gennem overgangsalderen.

»Det er ikke, fordi det ikke hjælper. Det hjælper bare ikke alle, mener Christine Felding og forsætter:

»Det eneste middel, vi med sikkerhed ved hjælper mod overgangsalderens gener, er hormoner. Det tager en uge med hormoner, så er hedeturene under kontrol,« forklarer hun.

Gennem tiden er hormonbehandling blevet beskyldt for at øge risikoen for brystkræft. Alligevel mener Christine Felding, at hormonbehandling ofte er risikoen værd, da hedeture kan forringe livskvaliteten voldsomt hos de kvinder, der rammes.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.