Mosul. Irakiske styrker har tidligt søndag lanceret en militæroffensiv mod Islamisk Stat for at trænge organisationen ud af den vestlige del af storbyen Mosul.

Dermed er der udsigt til endnu et stort slag mod Islamisk Stat.

Læs her om Islamisk Stats (IS) op- og nedture i Irak og Syrien de seneste år:

* 14. januar 2014: IS erobrer byen Raqqa i det nordlige Syrien. Det er den første provinshovedstad, som det syriske regime mister al kontrol med.

* 9. juni: IS påbegynder en offensiv i det nordvestlige Irak, hvor organisationen indtager byen Mosul og derefter fortsætter sin hærgen i området.

* 29. juni: Det territorium, som IS har indtaget i Irak og Syrien, erklærer organisationen for et kalifat. Lederen Abu Bakr al-Baghdadi udnævnes som kalif.

* 8. august: Amerikanske militærfly angriber IS-positioner i det nordlige Irak på anmodning fra den irakiske regering.

* 5. september: USA's præsident, Barack Obama, lover at samle en international koalition for at bekæmpe IS.

* 23. september: De amerikanske og arabiske allierede påbegynder luftangreb mod IS i Syrien.

* 26. januar 2015: IS bliver presset ud af grænsebyen Kobani i Syrien efter mere end fire måneders kampe ledt af kurdiske styrker, som er blevet støttet med luftangreb af den internationale koalition.

* 31. marts: Det irakiske styre meddeler, at byen Tikrit er befriet, selv om kampene i den irakiske by fortsætter i dagene efter. IS har på det tidspunkt kontrolleret Tikrit i næsten ti måneder.

* 13. november: Irakiske kurdere annoncerer, at de har generobret den nordlige Sinjar-region i Irak fra IS. IS erobrede området i august 2014.

* 9. februar 2016: IS mister kontrollen over byen Ramadi i Irak.

* 26. juni: Irakiske styrker genindtager byen Fallujah fra IS. Byen har i to og et halvt år har været uden for regeringens kontrol.

* 6. august: Den syriske by Manbij bliver generobret fra IS.

* Midt i oktober: Syriske oprørere får en stor symbolsk sejr, da de genvinder kontrollen over den syriske by Dabiq, hvor IS har lovet et apokalyptisk slag.

* 17. oktober: En koalition bestående af irakiske og kurdiske styrker med amerikansk ledet hjælp fra luften lancerer en militæroffensiv, der skal føre til en generobring af det østlige Mosul.

19. februar 2017: Iraks premierminister, Haider al-Abadi, meddeler, at irakiske styrker påbegynder en offensiv for at genvinde kontrollen over den vestlige del af storbyen Mosul.

Kilde: AFP.

/ritzau/