Orkanen udløser dyrere forsikringer
Orkanen udløser dyrere forsikringer
Orkanen udløser dyrere forsikringer
Orkanens hærgen for et halvt år siden udløser prisstigninger på helt op til 20 procent for forsikringer. Det viser en rundspørge til Danmarks største forsikringsselskaber, foretaget af De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten Søndag.
- I gennemsnit bliver stigningerne på 10-15 procent, men det vil variere fra næsten ingenting op til 15-20 procent, siger direktør Stine Bosse fra Tryg-Baltica.
Også Codan, Topdanmark og Alm. Brand forudser store præmiehop på grund af orkanen, som ifølge en ny opgørelse fra Finanstilsynet foreløbig har kostet forsikringsbranchen 10,2 milliarder kroner.
Hos Tryg-Baltica bliver erhverv- og landbrugskunder hårdest ramt, mens private villaejere ventes at slippe billigere.
/ritzau/