Oplysning skal bryde tabu om indvandreres misbrug
For første gang bliver der nu indledt en oplysningskampagne rettet mod misbrugere i indvandrerkredse. For mange indvandrere er det dybt stigmatiserende at have et misbrug.
For første gang bliver der nu indledt en oplysningskampagne rettet mod misbrugere i indvandrerkredse. For mange indvandrere er det dybt stigmatiserende at have et misbrug.
Ludomani, misbrug af stoffer, medicin og alkohol er tabu i mange indvandrerfamilier. Derfor går den private organisation Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme nu i gang med den første oplysningskampagne om misbrug blandt etniske minoriteter, skriver Kristeligt Dagblad.
Centeret vil i første omgang uddanne 12 nøglepersoner blandt pædagoger, socialrådgivere og frivillige med etnisk minoritetsbaggrund, der skal være med til at udbrede kendskabet til misbrug i indvandrermiljøer.
Der findes ingen nyere undersøgelser af problemets omfang, men en ny undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at 15-18-årige med indvandrerbaggrund har lige så høj risiko for at udvikle et stofmisbrug som danske unge. Til gengæld har de noget mindre risiko for at blive afhængige af alkohol.
- Vi ved fra vores arbejde, at der blandt voksne indvandrere er et problem med mange former for misbrug, men ofte er emnet omfattet af stor berøringsangst. Misbrug af spil, rusmidler eller medicin er så skamfyldt, at skammen alene gør det vanskeligt at tale om problemerne. Vi vil uddanne ambassadører, som kan udbrede budskabet om, at misbrug er en sygdom, der kan behandles, siger centerleder Helene Kemp fra Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme.
Misbrugskonsulent Babar Razi, der selv har muslimsk baggrund, skal lede kurserne, og han forklarer, at traditioner og æresbegreber i mange tilfælde sætter en stopper for, at misbrugere i især muslimske familier får relevant hjælp.
- Det er forbudt at drikke ifølge Koranen. Derfor betragtes det som et angreb på vedkommendes tro og værdier at stå med et afhængighedsproblem, og man er bange for at miste prestige og hele familiens ære. Det gør det svært både at erkende problemet, fortælle det til nogen og at gå i behandling, siger Babar Razi.
Lederen af de fire alkoholenheder i Københavns Kommune, Henrik Velin Nielsen, skønner, at højst fem procent af de 1200 indskrevne i kommunens alkoholbehandling har indvandrerbaggrund.
- Det er vores opfattelse, at der eksisterer et problem med at få misbrugende indvandrere i behandling. Hvor et stigende antal københavnere med dansk baggrund søger behandling i disse år, oplever vi ikke samme tendens blandt borgere med indvandrerbaggrund, og når de kommer i behandling, er de ofte langt inde i misbruget, siger han til Kristeligt Dagblad.
BNB