ENGLAND: Juni blev målt til den vådeste i Englands officielle meteorologiske historie, og det er en af hovedårsagerne til, at landets mest anerkendte vinproducent, Nyetimber, aflyser vinhøsten 2012.
BBC skriver, at firmaet, hvis mousserende vine har hjemtaget adskillige priser og som plejer at kunne måle sig med champagnen på den anden side af Kanalen, simpelthen har besluttet at stryge 2012.
En repræsentant for firmaet siger til BBC:
- Druerne kan simpelthen ikke levere den kvalitet, vi har opnået tidligere og som vi vil opnå igen.
Der produceres i alt tre millioner flasker vin i England, men på grund af den ekstremt våde og kølige sommer ventes antallet i år ikke at nå derop.
BNB
Del: