Belgiske Peter Piot troede aldrig, at ebola ville blive et stort problem. Men i juni indså han, at smitteudbruddet kunne blive større, end han nogensinde havde forestillet sig.

En skinnende blå termoflaske bliver leveret til et laboratorium i Antwerpen på en septemberdag i 1976. I termoflasken er der en blodprøve fra en belgisk nonne, som for nylig er blevet smittet af en mystisk sygdom i Zaire, der nu er kendt som Congo. En læge i landet vælger at sende blodprøven til Belgien for at få bekræftet sin teori.

- Han mente, det var gul feber. Men alt, hvad vi testede for, kom tilbage negativt. Vi prøvede derfor at teste det på mus. Først skete der ingenting, men efter et par dage døde de én efter én. Da vidste vi, at der var tale om et dødeligt virus, fortæller Peter Piot, der arbejdede som forsker i laboratoriet, til The Guardian.

Via et elektronisk mikroskop, lykkedes det forskerne at finde frem til virusset, som de navngav ebola – efter floden Ebola tæt på stedet, hvor nonnen blev smittet.

WHO kan ikke selv

De næste 30 år viede Peter Piot til bekæmpe aids. Indtil ebolaen igen ramlede ind i ham. Amerikanske forskere frygtede, at 100.000 mennesker kunne være smittet. Noget som Piot langtfra havde forudset.

- I forhold til malaria eller aids troede jeg aldrig, at ebola ville blive et stort problem, da udbruddene er kortvarige og lokale. Det var først i juni, jeg fandt ud af, at der var noget helt anderledes ved dette udbrud. Da blev jeg virkelig bekymret.

Han kritiserer især Verdenssundhedsorganisationens (WHO) håndtering af sagen.

- Deres kontor i Afrika består af folk, der slet ikke har nok viden om sygdommen. Samtidig har medlemslandene i WHO vedtaget, at hovedkontoret i Genève skulle have store nedskæringer.

Afdelingen for epidemiske nødstilfælde blev hårdt ramt af sparekniven.

Ikke længere optimist

Det frustrerer især Peter Piot, at virusset ikke blev bremset noget før.

- Vi reagerede alt for sent. Dette er ikke længere en epidemi. Det er en humanitær katastrofe. Jeg har altid været optimist, men nu mener jeg, vi må gøre alt for at standse spredningen.

Han foreslår at bruge medicinen ZMapp på personer, der er smittet af ebola. Selv om det endnu ikke er klinisk testet på mennesker. Tre ebolasmittede personer har allerede prøvet lægemidlet, og to af dem overlevede.

- For de fleste vil redningen komme for sent, men hvis det fungerer, bør det gøres tilgængeligt, når det næste udbrud kommer.

Han frygter dog ikke, at de vestlige lande vil blive ramt af et udbrud.

- Et udbrud i Europa og Nordamerika vil komme hurtigt under kontrol. Jeg er mere bekymret for indiske arbejdere i Vestafrika, som kan tage smitten med hjem til Indien. Det kræver trods alt kun én person at sprede det videre.