Endnu inden han var blevet seniorspiller, ville fodboldkyndige vide, at hans talent om muligt var endnu større end broderens. Og da Brian Laudrup i 1989 skiftede Brøndbys græs ud med Bayer Uerdingens i den tyske Bundesliga, var Michael Laudrup allerede etableret stjerne i Juventus.

Brian Laudrup er med andre ord altid blevet vejet på samme vægt som storebror.

Men lillebror kunne selv. Efter et år i Uerdingen havde storklubben Bayern München fået øje på Brian Laudrup - i forhold til forventningerne et nærmest naturligt skridt op ad rangstigen.

På landsholdsplan valgte Brian Laudrup i 1990 at sige fra. Et fravalg, der faldt nærmest samtidigt med storebrors.

I stedet blev indsatsen koncentreret om det tyske klubhold.

Men i januar 1992 var båndene mellem daværende landstræner Richard Møller Nielsen og Brian Laudrup blev hæftet sammen igen og driblekunstneren var tilbage på det danske landshold.

Det skulle vise sig at blive en lykkelig beslutning. Det danske landshold chokerede en hel fodboldverden og en vidunderlig, varm sommeraften i Göteborg kunne Brian Laudrup hæve EM-trofæet højt over hovedet. En titel han havde et af de største aktier i.

Sjældent er Brian Laudrup set så stærk som i den turnering. Her understregede han ikke blot sine fodboldmæssige kvaliteter, men også at han kunne fighte for gud og fædreland.

Men på klubplan havde Brian Laudrup efter tre år fået nok af den tyske mentalitet og da Fiorentina under EM henvendte sig, gik drengedrømmen om italiensk fodbold i opfyldelse.

Havde der været behageligt varmt i den svenske sommer, blev der imidlertid hurtigt ubehageligt hedt i den sydeuropæiske heksekeddel. Tiden i Fiorentina endte i et mareridt, som kulminerede med, at Laudrup efter nedrykningen og sidste kamp måtte smugles ud fra stadion i bagagerummet på en bil.

Brian Laudrup ville væk fra Italien. Men Fiorentina ville det anderledes og lejede ham ud til Milan.

Som lejesvend i en storklub, der havde købt spillere i uhyggeligt dyre domme, var det næsten dømt til at gå galt, og sæsonen blev da også en skuffelse.

Men når nu storebror Michael kunne klare sig på højeste, europæiske plan, hvorfor kunne lillebror så ikke, og hvad ville Brian dog i en knoldesparkerlige som den skotske. Spørgsmålene omkring Brian Laudrups skifte til Glasgow Rangers var mange men temmeligt enslydende.

"Jeg har aldrig været lykkeligere i mit lange fodboldliv end netop nu. Her i Skotland har jeg fået min private og fodboldmæssige tilværelse til at gå op i en højere, harmonisk enhed," lød svaret fra Brian Laudrup.

Netop det svar synes at være symptomatisk for Brian Laudrup. Hans fodboldmæssige succes synes at have været nært forbundet med familiemæssig og privat trivsel. - Og det er måske især på det punkt, han har adskilt sig fra storebror.

I de fire år, det blev til i Glasgow Rangers, var Brian Laudrup spillemæssigt på toppen. Han løftede ikke bare Glasgow Rangers men hele den skotske liga, og på landsholdet var han i de år, sammen med Peter Schmeichel, den helt store profil. Én af dem, der virkelig bar, hvilket blandt andet kom til udtryk ved VM-slutrunden i Frankrig 1998.

Så var det bal forbi. Brian Laudrup meldte igen fra til landsholdet.

På klubplan faldt valget på Chelsea. Med en økonomisk usædvanligt lukrativ kontrakt og en plads i en af Europas bedste ligaer skulle karrieren sluttes af.

Men de sidste år blev turbulente. Hjemveén sled i Brian Laudrup, men det kom alligevel som et chok, da han midt i sæsonen meddelte, at FC København blev næste stop.

Det skifte må nok betegnes som én af de største fejl, Brian Laudrup har begået. Samtidigt med, at forventningerne var enorme, gik der skår i danskernes forhold til Brian og omvendt. Brian Laudrups ophold i FCK blev en fiasko og ganske kort.

Endestationen skulle så vise sig at blive Ajax. En klub han allerede inden skiftet til Chelsea havde været tæt på at skrive med og hvor også storebror havde afsluttet sin karriere med succes.

Med Brian Laudrups meddelelse i går om, at han stopper karrieren, er ringen sluttet.

Sammenligningerne med storebror kan endelig tage en ende.

Brian Laudrup har tidligere i Politiken forklaret sin holdning til det forhold.

"På grund af, at Michael havde en sideløbende karriere, så er jeg hele tiden blevet målt op mod ham. Hvorfor spiller Brian i Glasgow, når Michael spiller i Barcelona?... Altså, vi er jo forskellige som mennesker... Det vil jo være svært for hvilken som helst bror at skulle leve op til én, der bliver kaldt den bedste spiller, Danmark nogensinde har haft. Det er næsten tabt på forhånd.

At jeg har været i stand til nærmest at komme op på siden af ham, det mener jeg faktisk er flot. Michael og jeg har aldrig selv søgt sammenligningen, og vi er da bare glade og stolte over hinandens karrierer."