Politichefen i byen Sanford i Florida trækker sig ifølge CNN fra sit job med virkning fra midnat lokal tid som følge af sagen om den sorte teenager Trayvon Martin, som vagtmanden George Zimmerman skød og dræbte for snart tre måneder siden
Politichefen, Bill Lee, er blevet kritiseret for, at hans afdeling nægtede at arrestere Zimmerman efter nedskydningen, som Zimmerman hævder skete i selvforsvar, selv om Trayvon Martin var ubevæbnet.
Politichefen, Bill Lee, meddelte allerede den 22. marts, at han midlertidigt ville forlade sin post. Meddelelsen kom dagen efter, at en lokal kommission udtrykte mangel på tillid til ham, og mens han var under pres for at arrestere Zimmerman.
Zimmerman blev anholdt og siden anklaget for uagtsomt mandrab, men i weekeden løsladt mod kaution.
BNB