Simon Bendtsen (BNB) Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen var selv skyld i den mistillid, der blev rejst omkring håndteringen af den såkaldte Eritrea-sag.

Det konkluderer Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, efter han har gennemgået mere end 7.000 sider om sagen, hvor myndighederne blev beskyldt for at have handlet usagligt i forsøget på at stoppe tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea.

Gennemgangen har ikke afsløret væsentlige retsbrud. Men ombudsmanden mener alligevel, at det er vigtigt, at myndighederne lærer af forløbet.

»Myndigheder skal ikke bare følge reglerne – de skal også gøre det på en måde, som understøtter borgernes tillid til systemet. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet har levet op til dette grundlæggende princip i Eritrea-sagen«, siger Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Han har nu bedt myndighederne om at forholde sig til hans udlægning af sagen. Først når myndighederne har haft lejlighed til at udtale sig, kan han afslutte sagen.

Ombudsmanden giver i sin redegørelse udtryk for, at myndighederne selv bærer et ansvar for, at der opstod mistanke om retsbrud.

»Jeg har ikke grundlag for at antage, at der rent faktisk er sket væsentlige retsbrud. Men jeg peger på nogle forhold, som synes at have bidraget til et problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen, og dermed påvirket tilliden til dem. De har for mig at se udsat sig selv for mistanke om urent trav«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Ombudsmanden peger i sin redegørelse på følgende tre grunde til, at der kunne opstå mistillid til myndighederne:

- Myndighedernes fremgangsmåde og kom­munikation var klart egnet til at efterlade det indtryk, at det var justitsministeren eller Justitsministeriet, der besluttede iværksættelsen af en fact finding-mission til Eritrea, og at dette havde karakter af usaglig politisk indblanding i asylsagsbehandlingen.

- Udlæn­dingestyrelsen meldte først ud, at personer fra Eritrea som udgangs­punkt ikke skulle have asyl, men 14 dage senere kom styrelsen med den stik modsatte udmelding. Det er efter ombudsmandens opfattelse uklart, hvad begrundelsen for denne kursændring var.

- Justitsministeriet har flere gange understreget betydningen af det såkaldte armslængdeprincip. Men Justitsministeriet har ikke selv givet indtryk af at efterleve princippet konsekvent – der synes nærmere at have været tale om en betydelig uensartethed.

Eritrea-sagen handler grundlæggende om, hvorvidt udlændingemyndighederne agerede usagligt, da man i 2014 forsøgte at bremse tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea. I en artikelserie fortalte Berlingske om en stribe særegne forhold bag den såkaldte Eritrea-rapport - hverken eksperter, rapportens kilder eller rapportens oprindelige ophavsmænd kunne genkende rapportens konklusion - ligesom et kontroversielt asylstop blev belyst.

Afsløringerne medførte, at Udlændingestyrelsen opgav sin varslede praksis med at sende eritreere hjem. Undervejs henviste daværende justitsminister, Mette Frederiksen (S), gentagne gange til et såkaldt armslængdeprincip, altså at ministeren på ingen måde havde været tæt på sagen. Samtidig fastholdt udlændingemyndighederne, at de danske vurderinger af Eritrea var strengt faglige og ikke et redskab til at opfylde et politisk ønske om at smide asylansøgere hjem.

Helt centralt i forløbet stod de to embedsmænd Jens Weise Olesen og Jan Olsen fra Udlændingestyrelsens særlige dokumentations­kontor.

De to embedsmænd foretog den fulde rejse til Eritrea i oktober 2014, en såkaldt fact finding-mission, men ragede uklar med kontorets ledelse, da rapporten om Eritrea skulle skrues sammen. De to embedsmænd kunne ikke stå inde for den måde, Udlændingestyrelsen ville bruge oplysningerne på i rapportens sammen­fatning. Efter et voldsomt internt opgør fik de to embedsmænd tjenstlige advarsler af Udlændingestyrelsen.

I februar underkendte Justitsministeriet styrelsens advarsler til de to embedsmænd. Derefter var vejen banet for, at Folketingets Ombudsmand kunne granske Eritrea-sagens akter fra både Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet. Det er resultatet af de undersøgelser, som er offentliggjort i dag.

Udlændingestyrelsen har ikke trukket Eritrea-rapporten tilbage. Det var blot de asylretlige konklusioner på baggrund af rapporten, der blev ændret efter kritikken. Således har det for nylig vakt kritik, at de britiske myndigheder nu bruger rapporten som en rampe til at afvise asylansøgere fra Eritrea.