Kasper Kusk fra AaB er blevet udtaget til landsholdets VM-kvalifikationskamp mod Malta på tirsdag.

- Kasper Kusk, AaB, udtaget som gardering til landsholdstruppen til VM-kval mod Malta tirsdag aften i Parken, skriver DBU.

AaBs midtbanespiller blev første gang udtaget til landsholdet i forbindelse med forårets VM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Bulgarien. Kusk har dog indtil videre kun fået spilletid i venskabskampe for landsholdet - således har han været på banen i den rødhvide trøje mod Georgien i juni og mod Polen i august

Han har derudover spillet seks U21-landskampe og to kampe for ligalandsholdet.

Tidligere lørdag udtog landstræner Morten Olsen ligeledes Morten 'Duncan' Rasmussen og Jesper Juelsgård fra FC Midtjylland.

Modsat har Nicklas Bendtner Niki Zimling og Nicolai Boilesen alle forladt lejren, fordi de har karantæne til tirsdagens kamp mod Malta.