Morten Olsen har rystet posen til aftenens afgørende EM-kvalifikationskamp i Armenien.

Landstræner Morten Olren valgte det forkerte hold, da Danmark forleden skuffede med 0-0 i Parken mod Albanien. Det erkendte han selv efterfølgende. Nu har Olsen mulighed for revanche.

Landstræneren har således sat sit hold til aftenens kamp i Armenien, der har vital vigtighed for Danmarks vej mod EM i Frankrig næste sommer. Og han har svinget kniven over et par af de spillere, der startede mod Albanien. Viceanfører William Kvist er således sendt på bænken, hvor han tager plads sammen med årets stjerneskud i Superligaen, FC Midtjyllands Pione Sisto.

Danmark stiller op med følgende 11 startere:

Kasper Schmeichel - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger, Riza Durmisi - Jakob Poulsen, Michael Krohn-Dehli, Pierre-Emile Højbjerg - Yussuf Poulsen, Nicklas Bendtner, Nicolai Jørgensen.

Kampen i Jerevan fløjtes i gang kl. 18 dansk tid.